Watch Medier

Medie: Nordea kræver kapitaltilførsel fra Parkens storaktionærer

Parkens bankforbindelse, Nordea, vil have tre storaktionærer til at skyde en kvart mia. kr. i selskabet for at hæve soliditeten, skriver Insidebusiness. Parken har senere afvist, at banken har stillet et sådant krav. (Opdateret)

Corona-restriktioner har ramt Parken hårdt. | Foto: LISELOTTE SABROE

Artiklen er opdateret med børsmeddelelse fra Parken.

De tre storaktionærer i Parken Sport & Entertainment skal komme med 250 mio. kr. senest 1. februar for at polstre den skrantende økonomi i det børsnoterede sport- og underholdningsfirma.

Sådan lyder kravet fra Nordea efter forhandlinger mellem banken og Parkens storaktionærer, Lars Seier Christensen, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard ifølge erhvervsmediet Inside Business.

De 250 mio. kr. skal være tilløb til en aktieemission, som skal understøtte Parkens økonomi, femgår det.

Men det er "et usandt postulat," skriver Parken Parken Sport & Entertainments bestyrelsesformand, Bo Rygaard, i en selskabsmeddelelse, efter at Insidebusiness havde publiceret artiklen om kravet fra Nordea.

"Mediet InsideBusiness bringer i dag tirsdag en artikel, hvoraf det fremgår, at Nordea har krævet, at hovedaktionærerne i PARKEN Sport & Entertainment A/S skal indskyde et trecifret millionbeløb i selskabet i starten af 2021. Dette er et usandt postulat, og der er ikke igangværende forhandlinger om et sådant indskud eller en aktieemission, således som det urigtigt påstås i artiklen," lyder det i meddelelsen.

Hårdt ramt af coronakrisen

Parken har været hårdt prøvet under coronakrisen og venter en omsætning i niveauet 510 til 560 mio. kr. for hele 2020 samt et underskud før skat på 310 til 280 mio. kr.

Dertil havde koncernen per 30. september en nettorentebærende gæld på 1208,9 mio. kr.

Parkens aktie faldt med 3,1 pct. til 74,80 kr. tirsdag formiddag og er i år faldet mere end 25 pct.

De tre storaktionærer i Parken har hver især har skabt sig en betydelig formue på henholdsvis Saxo Bank, Svendborg Brakes og KPK vinduer.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs