Efter budkrig nikker G4S-bestyrelsen til amerikanere og afviser canadiere

Sikkerhedskoncernen G4S afviser et købstilbud fra canadiske Gardaworld og anbefaler aktionærerne at tage imod et højere tilbud fra amerikanske Allied Universal. Budkrigen har stået på siden 11. september.
Foto: GS4/PR
Foto: GS4/PR
AF RITZAU FINANS

Dansk-britiske G4S afviser købstilbud fra den canadiske sikringskoncern Gardaworld.

Det skriver selskabet i en meddelelse.

"Den 2. december hævede Gardaworld deres tilbud for at købe hele aktiekapitalen i G4S fra 190 pence til 235 pence per aktie. Bestyrelsen har omhyggeligt vurderet det forhøjede tilbud fra Gardaworld med økonomiske og juridiske rådgivere. Bestyrelsen anerkender det højere bud, men har enstemmigt besluttet at forkaste tilbuddet, da det fortsat er for lavt i forhold til værdien af G4S," hedder det i bestyrelsens begrundelse for afvisningen

Afvisningen af canadiernes tilbud kommer, efter at G4S tirsdag aften fik et tilbud om at blive købt af amerikanske Allied Universal. Et tilbud, som bestyrelsen anbefaler aktionærerne at tage imod.

Allied Universal og Gardaworld har begge gjort deres hoser grønne over for G4S. Men tirsdag blev det altså et tilbud fra det amerikanske selskab på 245 pence per aktie i den dansk-britiske sikringskoncern, der gjorde udslaget, og dermed fik bestyrelsens til at nikke ja.

Buddet værdisætter G4S til 3,8 mia. pund, og det anbefales af bestyrelsen.

Allied Universals bud er 4 pct. under lukkeniveauet tirsdag i 255,3 pence, men G4S fremhæver, at det er 4 pct. over det forhøjede bud fra Garda World på 235 pence. Samtidig ligger det solidt over - med 68 pct. - den kurs, som aktien havde, da budkrigen startede den 11. september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også