
Danske Seaborg Technologies har fået et vigtigt stempel på sin atomkraftrejse. Det amerikanske klassificeringsbureau ABS, The American Bureau of Shipping, har nemlig godkendt, at Seaborg Technologies kan gå videre i udviklingen af flydende atomkraftværker baseret på smeltet-salt-teknologi.
Målet for den danske virksomhed er at nå næste skridt i godkendelsesproceduren. Her handler det om tilladelse til at bygge selve kraftværket og være klar til at gå i kommerciel drift ved udgangen af 2025
"Vi er glade for, at ABS har vurderet vores kompakte smeltede saltreaktor. Det er en vigtig milepæl i retningen mod vores ambitiøse mål om at implementere den første kommercielle kraftbåd i 2025," siger Seaborg medstifter og administrerende direktør Troels Schönfeldt i en pressemeddelse.
Idéen bag de flydende atomkraftværker omhandler kompakte smeltede saltreaktorer, der vil blive installeret på strømpramme, der skal kunne generere ren elektricitet over hele verden.
De første strømbåde vil have to reaktorer installeret, der leverer 200 MW, og i løbet af 24-års levetid vil det opveje for min. 33.600.000 tons CO2 sammenlignet med et tilsvarende kulkraftværk, lyder det fra Seaborg Technologies.
”Den maritime tilgang reducerer tid, projektrisiko og omkostninger. Vi kan udnytte en yderst effektiv fremstillingsindustri med årtiers erfaring, høje sikkerhedsstandarder og en produktionskapacitet, der er ulig nogen anden,” siger Troels Schönfeldt.
Vil bygge fremtidens atomkraft: Kendte erhvervsfolk skyder millioner ind
Atomspecialister satser på salt som energilager
Danskere vil give verden mere atomkraft
Danskere opfinder sikkert atomkraftværk - men Danmark vil ikke røre det