Nordic Bioscience har ti lægemidler i pipelinen - overvejer børsnotering for at finansiere studier

Biotekrigmanden Claus Christiansen åbner nu for at tage investorer ind i Nordic Bioscience for at finansiere udviklingen af selskabets lægemidler.

Nordic Bioscience kan være på vej mod den største ændring i selskabets ejerstruktur siden stiftelsen i 2007.

Selskabet, der aldrig har haft behov for at hente ekstern finansiering til sine projekter, åbner nemlig nu for første gang for at lukke nye ejere ind i virksomheden for at finansiere udviklingen af selskabets pipeline af ti potentielle lægemidler, hvoraf virksomheden skønner, at flere har potentiale til at sælge for mere end én milliard dollar årligt.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ifølge selskabets ejer, biotekrigmanden Claus Christiansen, kan en børsnotering være en mulighed - og uanset valget af finansiering er interessen for virksomheden til stede, lyder det.

“Vi bliver fuldstændig overrendt af folk, der spørger, om de kan investere i os og købe noget af os, samarbejde med os, lave aftaler med os. Så det er luksusproblemer, vi har, for mulighederne er der,” siger Claus Christiansen til avisen.

Ejerskabet af Nordic Bioscience er i dag cementeret omkring ægteparret Claus og Bente Christiansen, mens en mindre ejerandel er placeret hos direktionsmedlemmerne Thomas Nielsen og Morten Karsdal.

Nordic Bioscience fortsætter samarbejde med frasolgte Sanos-klinikker Global investeringsforvalter køber danske Sanos Group 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også