
Skønt et politisk flertal i midten af december blev enige om nye bilafgifter, kan forhandlere og købere se frem til at skulle betale de forældede afgifter også i de kommende måneder, skriver Børsen.
Det skyldes, at Motorstyrelsens it-løsning, der håndterer afgiftssystemet, først til juni ventes at understøtte de nye satser.
Det rammer især el- og hybridbiler, der ved årsskiftet stod til markante afgiftsstigninger i det gamle afgiftsystem, og som konsekvens skal der lægges flere penge på bordet, som så vil blive tilbagebetalt på et senere tidspunkt, når it-systemet er blevet opdateret.
Som eksempel fremhæver brancheorganisationen Autobranchen Danmark en Tesla 3-elbil, som købere i begyndelsen af 2021 skal lægge 658.100 kr. for, på trods af den reelle pris i henhold til de nye bilafgifter blot burde være 482.200 kr.
Udskudt ejendomsvurderingerne to gange: Ingen aner hvor det ender