
Jyske Bank har hidtil været den bank i Danmark med flest filialer. Men nu er banken godt på vej med sin plan om at lukke hver femte.
Det skriver Finans.
Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, kaldte det i august sidste år for "naturstridigt", at banken skulle være førende i Danmark på antal filialer.
Derfor proklamerede han også dengang, at Jyske Bank ville nedlægge 20 pct. af bankens afdelinger.
Og her i begyndelsen af 2021 er planerne er godt undervejs.
Indtil videre er der gennemført eller planlagt ti konkrete nedlukninger, oplyser banken.
Man har blandt andet sammensmeltet Brønshøj-filialen med afdelingen i Herlev og lagt filialen i Birkerød sammen med den i Allerød.
"Covid-19 har påvirket vores egen og kundernes adfærd i en sådan grad, at det var tid til at handle. Vi bruger alle i langt højere grad end tidligere digitale møder internt og med vores kunder," lød det fra Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, ifølge Jyllands-Posten Erhverv.
Jyske Bank venter at gennemføre de sidste ændringer i filialnetværket senest midt i år.
Jyske Realkredit følger alligevel efter rivaler og lancerer grønt lån