Watch Medier

Carlsberg og DBU forlænger sponsoraftale om herrelandsholdet i fodbold

Siden 1978 har Carlsberg været en af sponsorerne for herrelandsholdet i fodbold. Nu er samarbejdet forlænget med en ny kontrakt.

Bryggeriet Carlsberg fortsæter som sponsor af fodboldlandsholdet. | Foto: PR / Carlsberg

Carlsberg fortsætter som partner for DBU og herrelandsholdet i fodbold, oplyser bryggeriet i en meddelelse.

Siden 1978 har Carlsberg sponseret fodboldlandsholdet, og det samarbejde kommer også til at fortsætte i de kommende år.

Carlsberg oplyser ikke detaljer om kontraktens værdi eller løbetid. Tidligere har Carlsberg haft aftaler med fire års løbetid, oplyser pressechef Kasper Elbjørn.

Der er i den nye aftale som i tidligere aftaler sat økonomi af til projekter, der skal gøre fanoplevelsen endnu bedre.

Det glæder DBU’s kommercielle direktør, Ronnie Hansen, at Carlsberg også i de kommende år er med i kredsen af partnere omkring herrelandsholdet.

Også Carlsberg er tilfredse med at forlænge samarbejdet.

"Vi er meget stolte over det lange partnerskab, vi har med DBU og landsholdet. Der er en stærk forbindelse mellem Carlsberg og fodboldlandsholdet, som vi nu udbygger yderligere," siger sponsorchef Christopher Bak Billing i meddelelsen.

Mere fra Watch Medier

Væksten i Power gik i stå i 2022

Åbningen af nye varehuse løftede ikke salget i elektronikkæden, hvor bundlinjen for første gang i tre år gik i rødt, viser regnskabet for 2022.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs