Stålvirksomhed vil bygge havmøllepæle på Lindø

Fundamentproducenten Bladt skyder "et større millionbeløb" i at udvide sin danske produktion uden for Aalborg. Fra næste år skal Bladt bygge såkaldte monopæle til havmøller på Lindø-fabrikken på Fyn.
"På vores kernemarked for offshore vind ser vi i første række en europæisk, men også en global vækst, og samtidig bliver vindmøllerne væsentligt større," udtaler Bladts adm. direktør til Børsen. | Foto: Brian Karmark/ERH
"På vores kernemarked for offshore vind ser vi i første række en europæisk, men også en global vækst, og samtidig bliver vindmøllerne væsentligt større," udtaler Bladts adm. direktør til Børsen. | Foto: Brian Karmark/ERH
MAZ PLECHINGER

Stålvirksomheden Bladt med hjemsted i Aalborg skyder "et større millionbeløb" i at udvide faciliteterne på sin fabrik på den gamle værftsgrund på Lindø. Efter planen skal fundamentproducenten fra næste år producere monopæle til havmøller på Fyn, hvor der indledningsvis forventes en kapacitet på 50-60 fundamenter årligt.

Det skriver Børsen.

"På vores kernemarked for offshore vind ser vi i første række en europæisk, men også en global vækst, og samtidig bliver vindmøllerne væsentligt større. Det kræver nogle kæmpefundamenter, og det marked vil vi gerne følge med i. Derfor laver vi den her investering," siger adm. direktør Anders Søe-Jensen.

Nordjyderne melder ikke om, præcis hvor stor investeringen forventes at blive . Men tilsyneladende er planen at sætte yderligere X'er på XXL-monopæle; avisen citerer således Bladt for, at fundamenterne på sigt bliver mere end 100 meter lange – og med en diameter på 15 meter. Til sammenligning har de monopæle, selskabet sidste år vandt til at producere på den tyske Kaskasi-park, en diameter på 6 meter.

RWE's tyske projekt, der blev annonceret i april 2020, er i øvrigt den seneste ordreannoncering på fundamenter fra Bladt. Nordjyderne kom i sit seneste regnskab – gældende for 2019 – ud med et underskud på 42 mio. kr.

Over de seneste år har Bladt foruden substations især hentet ordrer på den mest udbredte havmøllefundaments anden del, overgangsstykkerne. Mens produktionen på Lindø i høj grad har været centreret om jacket-fundamenter.

Bladt får massiv ordre i Tyskland

Bladt får storaftale om amerikansk havvind

Det nye Lindø meldes på plads før jul

Bladt rykker permanent ind på Lindø

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også