Storaktionærer kritiserer løn til Carlsberg-ledelse

LD Fonde og Akademikerpension (AP), der ejer aktier i Carlsberg for en halv mia. kr., kritiserede på generalforsamlingen lønpakkerne til Carlsberg-ledelsen. Det samlede niveau er for højt, og den variable løndel er for stor, mener de.
Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher forklarer det høje niveau med de senere års gode resultater. | Foto: Gregers Tycho/ERH
Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher forklarer det høje niveau med de senere års gode resultater. | Foto: Gregers Tycho/ERH

Lønpakkerne til topledelsen i Carlsberg kom på talepapiret, da flere af de store aktionærer stemte imod en vederlagsrapport under bryggerikoncernens digitale generalforsamling mandag, skriver Børsen.

I en fælles erklæring kritiserede LD Fonde og Akademikerpension (AP) lønningerne til ledelsen.

"Vi er fortsat af den holdning, at et sådant niveau er for højt, når man ser på den samlede aflønning, som det kan udløse. Vi finder, at det er skævt i forhold til balancen mellem variabel og fast løn. Der er efter vores mening for stor vægt på den variable løn. Dette er væsentlige balancepunkter, som et dansk industriikon som Carlsberg har en særlig forpligtigelse til at være opmærksom på," skrev de to aktionærer ifølge avisen.

Ifølge bestyrelsesformand Flemming Besenbacher er lønpakken til ledelsen uændret siden 2013, men det nuværende høje vederlag er en følge af de seneste års gode resultater.

Topchef Cees 't Harts modtog i 2020 12,9 mio. kr. i fast løn, 5,8 mio. kr i en kontantbonus og 17,3 mio. kr. som del af et langsigtet bonusprogram.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også