
I alt fire private label-brand med i top 10 i analysefirmaet AIM Creates årlige Brand Focus-måling, hvor omkring 1000 adspurgte forbrugere vurderer 49 mærker i dagligvarehandlen.
På listen over de mest nyskabende mærker indtager Coop 365-linjen, der findes hos i Fakta og på Coop.dk Mad, førstepladsen.
"Forbrugernes positive opfattelse af 365-brandet været en stærk inspiration for os i navngivningen af vores nye kæde af lavprissupermarkeder, og det er glædeligt at eksterne målinger bekræfter den styrke og vitalitet, vi også selv har konstateret omkring 365-varekonceptet," udtaler Coop-koncerndirektør Jens Visholm i en pressemeddelelse.
Fra kun at have været navnet på en private label-linje er Coop 365 i det seneste år også blevet navnet den kæde, der skal tage over, hvor Fakta-konceptet i mange år har været Coops discountkæde. Fredag åbner tre butikker i Coop 365-kæden, der dermed i alt tæller 28 butikker.
Kims er nummer to
På listen over nyskabende mærker i Dagligvarehandlen indtager Orkla-brandet Kims andenpladsen, mens Arla er at finde på tredjepladsen.
Herefter følger Netto-partneren Løgismose og Coca-Cola, før Nettos Øgo-brand kommer ind på sjettepladsen.
På syvendepladsen finder man igen Coop med Änglamark-linjen, mens Starbucks, der for nyligt vandt årets lancering hos af Mærkevareleverandørerne MLDK, indtager pladsen som nummer otte.
"Starbucks har altså ikke alene formået at generere et betydeligt salg - det fremstår også i forbrugernes bevidsthed som nyskabende og et frisk pust i kategorien," skriver AIM Create i en meddelelse.
Tom er at finde på plads nummer ti, mens Orklas Naturli-brand runder af på plads nummer ti.
Ny kædedirektør: Coop 365 adskiller sig fra Fakta på sortimentet Finn Tang: Vi opfandt dansk discount, men har måske sovet i timen siden Spar indtager midten af København med luksusvarer og convenience