Watch Medier

Seges: Landbruget mangler 3.000 generationsskifter inden 2030

Opdaterede tal fra videns- og innovationshuset Seges viser, at landbruget har skubbet en stor pukkel af generationsskifter foran sig. I løbet af de kommende ni år skal godt 3000 bedrifter gennemføre generationsskift.

Landbrugserhvervet står foran mange generationsskifter, viser nye tal. | Foto: Finn Frandsen

Der en stor pukkel af generationsskifter i dansk landbrug.

Tal fra videns- og innovationshuset Seges peger på, at der venter 3.000 ejer- og generationsskifter i landbruget i Danmark frem mod 2030. Tallene fra Seges er en opdateret beregning fra fjerde kvartal 2020.

I 2019 var 8.800 fuldtidsbedrifter herhjemme. Dermed er det over en tredjedel, der skal skifte ejer frem mod 2030.

Problematikken udspringer af finanskrisen, som har skubbet mange generationsskifter foran sig, siger erhvervsøkonomisk chef i Seges, Klaus Kaiser.

"Vi skal tilbage til finanskrisen for at finde årsagen. Landbruget mistede 40 pct. af jordværdierne, hvilket gjorde, at de blev dårligt kapitaliseret. Den finansielle sektor, som typisk finansierer restbeløbet ved et ejerskifte, strammede samtidig kreditpolitikken kraftigt. Landmænd havde færre midler til ejerskifte, og bankerne førte en strammere kreditpolitik, så markedet frøs," siger Klaus Kaiser.

Han peger på, at de faktorer førte til, at der ophobede sig et behov for ejerskifte. Siden blev landbruget ramt af russisk importembargo og tørke, som fastholdt situationen.

"Det har gjort, at der i hele perioden har været et stort medfinansieringsbehov," forklarer han.

Strukturudvikling hjælper til

Derfor er der fra flere sider sat ind for at gøre noget ved udfordringen, som vurderes at være en af landbrugets største i fremtiden.

Blandt andet har Vækstfonden arbejdet med Dansk Landbrugskapital, ligesom sælgerpantebreve og substitutionsordninger har skullet sætte gang i flere generationsskift. Det ændrer dog ikke på, at puklen er blevet større siden finanskrisen.

Men med gældsafvikling og ingen nylige økonomiske udfordringer for landbruget ser det ud til, at forudsætningerne er bedre for, at nødvendige ejerskifter kan foretages.

"Hovedparten af de kommende ejerskifter vil ske som følge af den almindelige strukturudvikling, hvor unge landmænd køber sig ind. For at komme puklen af ejerskiftemodne bedrifter til livs, er der lavet forskellige ordninger, blandt andet i regi af Vækstfonden med Etableringslån og Dansk Landbrugskapital. Der er også behov for den slags ordninger," siger Klaus Kaiser.

Er det realistisk at nå?

"Hvis vi skal være sikker på at komme i mål med at få afviklet puklen, skal vi nok kigge på yderligere tiltag," siger Klaus Kaiser.

Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, peger på, at problemet er blevet udskudt over de seneste år.

"Der er et udskudt generationsskiftebehov i landbruget på grund af flere års tilbageholdenhed fra långiverne. Derudover er der et løbende generationsskiftebehov på 200-300 om året. Der skal nok være købere til disse landbrug, men nogle af disse købere vil givetvis være institutionelle investorer – fra Danmark og fra udlandet," siger han.

Henning Otte Hansen tilføjer, at gennemsnitsalderen er omkring 55 år. Derfor vil der om ti år være en del landmænd over pensionsalderen.

Store bedrifter skifter hænder

Problematikken er blandt andet blevet rejst over for landbrugsminister Rasmus Prehn (S) op til de igangværende forhandlinger om landbrugets bidrag til klimapolitikken.

Ifølge landbrugschef i Danske Bank, Pernille Stenstrup Christiansen, er det særligt størrelsen af landbrug, der komplicerer generationsskift.

"Der er 3.000, der skal generationsskifte, men landbrugene er blevet større. 10 pct. af landbrugene ejer næsten 50 pct. af jorden. Når du skal generationsskifte landbrug til ny ung landmand med balance på 40 mio. kr., er der få, der kan stille med tilfredsstillende egenkapital," siger hun.

Hun bakkes op af landbrugsdirektør i Vækstfonden, Lene Gade Hovmøller.

"Det er jo en udfordring. Der er en lang række landbrugere, som står over for et snarligt generations- og ejerskifte, og der kan være andre elementer, der gør, at bedrifter skal skifte hænder. Derudover bliver nogle ejendomme opkøbt, og det giver også en udfordring, at bedrifterne bliver større, for det gør det sværere at generationsskifte," siger hun.

Det kræver, at der findes andre muligheder for at skaffe kapital.

"Derfor kigger vi på alle muligheder, og vi kommer til at kigge mere over mod selskaber og derved andre ejerformer for at bryde det ned med flere ejere i et samlet landbrug," siger Danske Banks Pernille Stenstrup Christiansen.

Er ordningerne i dag nok?

"Jeg tænker, at vi har en palette med ordninger, som sagtens kan anvendes mere. Landbruget er et traditionsbundet erhverv, hvor selveje er en grundsten, og det skal du være parat til at gøre op med og tænke ud af boksen for at få det til at lykkes," siger Pernille Stenstrup Christiansen.

Til gengæld peger Vækstenfonden på, at det er bredden i ordninger og samarbejde i tværs af sektoren, der skal gøre det realistisk at nå at gennemføre generationsskifterne.

"Ja, det er realistisk, men det kræver, at vi er gode til at arbejde sammen på tværs med landbruget, banker, os og foreningerne. Vi skal skabe det bedste fundament for, at unge landbrugere kan få foden under eget bord, " siger Lene Gade Hovmøller.

Antallet af heltidsbedrifter er faldet fra 22.500 bedrifter i 2000 til 8.800 bedrifter i 2019. Samtidig er gennemsnitsarealet per heltidsbedrift steget fra 85 hektar til 200 hektar i perioden.

Storbanks landbrugskunder skal måle klimaaftryk på bedriften

L&F-formand tror på flere eksterne investorer i dansk landbrug

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs