
Som noget nyt har Danske Bank besluttet, at kreditorbeskyttede midler - hvilket for eksempel tæller erstatning for invaliditet eller tab af forsørger - ikke længere skal opkræves negative renter.
Det skriver Børsen.
"Når vi beslutter at lægge det her ned over vores kunders konti (negative renter, red. ), så dukker der nogle tilfælde op, hvor vi vurderer, at det kan være samfundsmæssigt unfair – det er tilfældet med de kreditorbeskyttede midler," siger Thomas Mitchell, der er kundedirektør i Danske Bank, til avisen.
Nordea har tidligere fortalt til B.T., at banken også undtager kreditorbeskyttede midler, og i Arbejdernes Landsbank er man i gang med at drøfte muligheden.
Sydbank og Spar Nord fastholder dog, at man på nuværende tidspunkt ikke har planer om det samme.
Finans Danmark: Coronakrisen skyld i markant fald i bankernes overskud