
For at hjælpe de lokale detailhandelsbutikker, der var ramt af nedlukningen efter jul, har Coop valgt at give 7 mio. kr. af overskuddet til lokale handelsstandsforeninger. Det skriver Jyllands-Posten.
Koncernens 67 Kvickly-varehuse har givet godt 100.000 hver til den lokale handelsstandsforening i området, oplyser Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen til mediet.
"Pengene er fordelt lokalt ud fra ekstraavancen i det lokale varehus. De har i gennemsnit givet 100.000 kr. hver, og nogle steder er det blevet til 150.000 kr.," siger han.
Da regeringen i december valgte at lukke detailhandelsbutikker på denne side af jul for at få coronasmitten ned, mødte flere dagligvarekæder kritik, da varer som tøj, isenkram og nonfood-varer stadig kunne købes i supermarkeder. I den forbindelse kom Coop med løftet om at dele meroverskuddet på nonfoodvarer med detailhandelsbutikkerne.
Nemlig-ejer udtaler sig efter kritik
EU-lovgivning vil koste fødevarebranchen 140 millioner kroner