Greenmobility indtager Bruxelles som tredje by i Belgien

Den danske delebilstjeneste Greenmobility udvider i Belgien, hvor der satses på, at de små elbiler skal flyde frit på tværs af byerne Antwerpen, Gent og nu også Bruxelles.
Nu kører Greenmobility også ind i Bruxelles. | Foto: PRGreen Mobility
Nu kører Greenmobility også ind i Bruxelles. | Foto: PRGreen Mobility
AF RITZAU FINANS

Danske Greenmobility indtager nu Bruxelles, hvilket er en vigtig milepæl i el-delebilstjenestens vækststrategi, der har som mål at implementere bæredygtig mobilitet i 35 europæiske storbyer inden udgangen af 2025.

Det skriver Greenmobility i en meddelelse onsdag morgen.

Gennem én samlet løsning og biler, der flyder frit på tværs af byerne Antwerpen, Gent og Bruxelles, forventer GreenMobility en stærk, samlet mobilitetsløsning for kunderne i Belgien.

"Vores app fungerer ens på tværs af alle de byer, vi opererer i, og derfor bliver Greenmobilitys elbiler en reel, grøn mobilitetsløsning på tværs af hele Europa. Faktisk kan du købe en timepakke i Danmark og køre til Københavns Lufthavn - og så frit fortsætte køreturen, når du lander i eksempelvis Bruxelles på den samme pakke," siger Thomas Heltborg Juul, CEO hos Greenmobility.

35 europæiske byer har allerede forhåndsgodkendt Greenmobility som potentiel samarbejdspartner, og i 2021 har Greenmobility planer om at åbne 4-6 nye byer.

Green Mobility holder speederen i bund trods underskud

Greenmobility får grønt lys til at rykke ind på hovedbørsen

Delebilsselskaber blomstrer under coronakrise

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også