Danske Bank overvejer "mindre restriktiv tilgang til kryptovaluta"

Danske Bank overvejer at bløde op for sin hidtil restriktive tilgang til kryptovaluta, skriver Berlingske. Saxo Bank vil arbejde med kryptovaluta fremover, mens Nordea fortsat anbefaler sine kunder at holde sig fra det.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske Bank overvejer i øjeblikket, om banken skal bløde op for sin hidtil restriktive tilgang til kryptovaluta, som banken kraftigt har frarådet sine kunder at investere i.  Det oplyser banken til Berlingske.

Banken hverken rådgiver eller anbefaler investeringer i kryptovaluta, som heller ikke bliver udbudt på bankens handelsplatforme. Men ifølge Thomas Borg Dideriksen, der er chef for investeringsløsninger til privatkunder i Danske Bank, oplever banken stigende interesse for kryptovaluta blandt nogle kunder.

"Derfor overvejer vi i øjeblikket, om vi skal have en mindre restriktiv tilgang til kryptovalutaer," skriver Thomas Borg Dideriksen til Berlingske.

Mens Saxo Bank fortæller, at investeringsbanken kommer til at arbejde med kryptovaluta fremover, holder Nordea fast i, at banken ikke anbefaler investeringer i krypto, skriver Berlingske.

Handelsplatform for kryptovalutaer i vejret i børsdebutten

Børsnotering af Coinbase kan kapitalisere på krypto-optur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også