Nets runder milepæl med ny partneraftale i Tyskland

Nets har underskrevet en aftale med tyske Degussa Bank om at drive bankens digitale tjenester. Det er den første aftale af sin slags og markerer en vigtig milepæl for selskabet, lyder det fra Nets.
Torsten Hagen Jørgensen er direktør for udsteder- og eSecurity Services hos Nets. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Torsten Hagen Jørgensen er direktør for udsteder- og eSecurity Services hos Nets. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Frankfurt-banken Degussa Bank og danske Nets har indgået en aftale, der vil give den danske udbyder af betalings-, kort- og informationsservices en ny indgang til det tyske marked.

Degussa Bank, der har omkring 900 ansatte og mere end 1 mio. kunder, har således valgt at lade Nets drive sine digitale tjenester i Tyskland med henblik på at forbedre kundeoplevelsen. Dermed er Nets nu også til stede i Tyskland med sine digitale udstedelsestjenester, skriver Nets i en pressemeddelelse.

"Hos Nets har vi årtiers erfaring med digitale betalingsløsninger i Norden, som er den mest digitaliserede del af Europa," siger Torsten Hagen Jørgensen, der er direktør for udsteder- og eSecurity Services hos Nets, og tilføjer:

2Det er vores ambition at være europæisk førende inden for dette felt, og med Degussa Bank som vores første kunde i Tyskland, ser vi frem til at drive den digitale dagsorden i samarbejde med dem."

De services, Nets skal levere til Degussa, omfatter blandt andet en digital korttjeneste med integration af Apple Pay og Google Pay, virtuelle kort med mere.

Nyt forretningsområde i Tyskland

Efter opkøbet af tyske Concardis i 2018 har Nets-gruppen været til stede i Tyskland, Østrig og Schweiz med forretningsområdet merchant services, der blandt andet dækker betalingsterminaler.

Med den nye aftale vil Nets nu også være tilstede med søsterorganisationen Esecurity Services, der leverer backend it-løsninger, virtuelle kort og mobile løsninger.

"Vi er glade for at understøtte Degussa Bank på sin ambitiøse rejse mod bredere anvendelse af digitale korttjenester i Tyskland. Aftalen er et godt eksempel på vores ambition om at levere innovative, førsteklasses modulære udstedelsestjenester, der gør det muligt for banker at komme hurtigere på markedet og skalere driften. Aftalen vil gøre det muligt for Degussa at levere moderne, digitale betalingsoplevelser til kunder i hele Tyskland," siger Torsten Hagen Jørgensen.

For Degussa Bank er Nets nøglen til at realisere en ambitiøs digital vækststrategi, lyder det fra Jessica Hofmann, der er områdechef i Degussa Bank.

"Vi har en ambitiøs vækststrategi, og vores mål er at blive den digitale leder i Tyskland," udtaler Jessica Hofman i pressemeddelelsen.

"For at eksekvere på strategien, havde vi brug for en erfaren teknologiekspert, der besad den seneste know-how. Vi ser Nets som en stærk innovativ partner med højt engagement og moderne, fleksible løsninger. Nets har en stærk track record i Norden, hvor samfundene er meget digitaliserede, og vi føler virkelig at de er den bedste partner til at hjælpe med at skabe det bedst muligt kortprodukt i Tyskland,” siger hun.

Nets runder milepæl med ny partneraftale i Tyskland

Nets vil flytte sin erhvervskundeservice til Baltikum og Spanien

Nets laver opkøb i Schweiz  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også