Selskaber på Nasdaqs minibørs har vind i sejlene

Der er stor efterspørgsel efter de nye aktier på minibørsen First North, og i flere tilfælde har selskaberne klaret sig bedre end markedet.
Risma er en af de virksomheder, som er blevet noteret på First North. Selskabets aktiekurs ligger dog lidt under, hvad den blev noteret til. | Foto: Nasdaq / PR
Risma er en af de virksomheder, som er blevet noteret på First North. Selskabets aktiekurs ligger dog lidt under, hvad den blev noteret til. | Foto: Nasdaq / PR
AF RITZAU FINANS

Mange danske selskaber lader sig for tiden børsnotere på minibørsen First North, og der er flere på vej. Indtil videre er samtlige selskabers aktieudbud blevet overtegnet.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Otte danske selskaber er i år blevet børsnoteret på Nasdaqs danske minibørs. First North, og indtil videre er alle selskabernes aktieudbud tegnet over forventning.

Michael Friis Jørgensen, der er aktiechef i HC Andersen Capital, forstår godt, hvorfor investorerne skyder penge efter First North-noteringerrne.

"Disse børsnoteringer har siden 2018 over en bred kam givet et bedre afkast end det generelle aktiemarked," siger han til avisen.

"Man har fået et merafkast ved at være i alle børsnoteringerne. Og det skal man også, for her påtager man sig en ekstra risiko som investor," fortsætter aktiechefen.

Han vurderer dertil, at investorernes risikolyst også påvirker selskaberne, der i højere grad får lyst til at lade sig børsnotere.

Fire af dette års børsdebutanter på First North er blevet hjulpet på vej af revisionsselskabet Grant Thornton, hvor partner Jesper Skaarup Vestergaard ser en stigende kvalitet hos de selskaber, der lader sig børsnotere på First North.

Det kommer til udtryk ved, at selskaberne har en "stærk platform, markedsposition og ledelse" foruden udsigter til solide vækstrater, fortæller han til Jyllands-Posten Erhverv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også