
Demant og GN Store Nord gør sig for øjeblikket bemærket ved at være blandt de børsnoterede virksomheder, som sender store summer tilbage aktionærerne.
Det skriver Børsen.
Begge selskaber har startet store aktietilbagekøbsprogrammer på 2,5 mia. kr., men fra investorerne og analytikernes side lyder der et ønske om, at pengene hellere skal bruges på investeringer i vækstskabende tiltag. Det er der dog stadig mere end rigeligt plads til, siger Demants finansdirektør René Schneider.
"Vi har aldrig investeret mere i produktudvikling og innovation, end vi gør lige nu. Vi har aldrig haft flere medarbejdere i virksomheden, end vi har i dag. Vi har aldrig kigget på flere opkøbsmuligheder, end vi gør i dag," siger han, og også hos GN insisterer finansdirektør Peter Gormsen på, at der er rigeligt med penge til at investere i trods aktietilbagekøbet.
GN-boss: Jabras stærke brand passer perfekt ind i Costco
Elektronikselskab præsenterer længe ventet høreløsning
Fransk sundhedsreform og USA's vaccinationer giver dansk hørekoncern fremgang