Green Hydrogen Systems vil bygge brintkatedraler for børsmilliard
Som en stolt koldingensisk virksomhed er Green Hydrogen Systems (GHS) solidt plantet i den jyske muld og har intet kontor i København.
Derfor måtte præsentationen af selskabets børsprospekt finde sted i lånte lokaler en håndfuld stenkast fra Fondsbørsen, hvor den danske brintsucces snart skal gøre sin entré. Skal man tro den video, som topchef Sebastian Koks Andreassen starter sin tale med, findes GHS' eksistensberettigelse dog langt væk fra danske breddegrader.
"Climate change will pose a threat to modern life as we know it," siger en dyb mandestemme til stille klavermusik, mens en olierig falmer ind i baggrunden, hvor et isbjerg kollapser ned i havet.
Hvis man skulle være i tvivl, er man det ikke længere. Green Hydrogen Systems er uløseligt forbundet til den grønne omstilling og selvsamme video slutter af med følgende konstatering.
"With our technology we're committed to be at the forefront of this important shift in our energy landscape."
Det er ingenlunde første gang, at det er blevet påstået, at brint skulle være det. Men selv om elektrolyse som teknologi har næsten 200 år på bagen, eksisterer den stadig kun i storskala i sin fossile form; grå brint baseret på naturgas.
Nu er tiden dog inde for grøn brints gennembrud, siger Sebastian Koks Andreassen, der ser behovet for en grøn omstilling som tungen, der tipper vægtskålen over mod grøn brint frem for dets fossile modstykke.
"Vi har haft et samfund, som i de seneste 50 år har været rigtig godt dækket ind af fossile brændsler. Der har ikke været brug for et alternativ. Det er der nu på ryggen af erkendelsen om klimaforandringer, og det kommer til at drive kommercialiseringen af grøn brint," siger topchefen.
Prisen for at være i fronten af den grønne omstilling er tilsyneladende 1,1 mia. kroner. Det er ihvert fald det, som Green Hydrogen Systems, med en værdiansættelse på 3 mia. kr. forventer at rejse. Og der har allerede været rift om ejerandelene. Nøgleinvestorer som ATP, Vækstfonden, Bank Invest og Nordea Assset Management har allerede noteret sig for en halv milliard.
1 milliard i omsætning
Det er voldsomme beløb i lyset af de nøgne tal i Green Hydrogen Systems regnskabsbøger. Forrige år havde selskabet en omsætning på 9,4 mio. kr. og en tilgang på 5 MW i ordrebogen.
Om blot fire år forventer Green Hydrogen Systems dog en 100-dobling i omsætningen.
"Vi har lagt en basisplan, hvor vi går efter at ramme 1 mia. kr. i omsætning i 2025," siger Sebastian Koks Andreassen efter præsentationen og erklærer, at man selv anser det for at være et konservativt bud:
"Vi ser ind i en industri, som har et potentiale, som er endnu større end det. Vi forventer, at markedet vil have en størrelse, hvor efterspørgslen kommer til at løbe foran udbuddet, hvilket alt andet lige er gunstige vilkår for en virksomhed som vores."
GHS forventer dog stadig et negativt ebitda i 2025 på mellem 105-115 mio. kroner.
Ingen tomme katedraler
Hvis GHS skal gribe brintens bebudede ankomst i storskala, kræver det dog en massiv opskalering af produktionen. Det erklærede mål er da også, at størstedelen af børsmilliarden skal bruges til netop det, samt forskning og udvikling i forbindelse med videreudviklingen af GHS' A-serie og den kommende X-serie på 5-7,5 MW.
Tidligere har Sebastian Koks Andreassen fortalt, at GHS skal have kapacitet til at dække behovet og ikke mere.
"Vi bygger ikke kirker til juleaften," sagde han i april og den pointe gentages, omend den religiøse analogi i børsnoteringens skygge har fået vokseværk:
"Vi skal have kapaciteten, når der er brug for den, men omvendt ønsker vi ikke at bygge tomme katedraler. Det er god kapitaldisciplin, og det er vigtigt for os at vente med at udvide, til vi har brug for kapaciteten. Det er en konstant balancegang."
I dag har GHS en kapacitet på 75 MW, såfremt der køres treholdsskift. Ifølge Sebastian Koks Andreassen er den kapacitet rigeligt til den nuværende ordrebog, men den kan hurtigt blive fuldt op.
Blot de seneste uger har EnergiWatch beskrevet, hvordan en rammeaftale med Greenlab Skive, Lhyfe og Eurowind Energy kan medføre endnu en ordre på 12 MW, mens GHS ligeledes blot er en EU-underskrift fra en aftale om et 100 MW-anlæg på samme lokation.
Næste skridt er at udbygge den kapacitet til først 400 MW og sidenhen 1 GW. GHS understreger, at man endnu ikke har indhentet tilladelse til sådanne udbygninger, men at der er positiv dialog med Kolding Kommune.
Afhænger af farten på den grønne omstilling
Tidsplanen for, hvornår børsmilliarden skal konverteres til større produktionsfasciliteter, vil GHS ikke dele, ud over at Sebastian Koks Andreassen bekræfter, at man næppe når 1 mia. kr. i omsætning med den nuværende kapacitet.
Det er nemlig regeringer og EU's trang til at bekæmpe smeltede isbjerge og klimaforandringer, der kommer til at diktere hastigheden for Green Hydrogen Systems vækst. Når der er anslag til vækst i markedet, erklærer GHS sig dog klar til hurtigt at opskalere.
"Vi kan først kommentere udvidelsen af kapacitet senere, når det er drøftet med bestyrelsen," siger Sebastian Koks Andreassen.
Ifølge GHS vil det ske senere i år.
"Men når beslutningen er truffet, forventer vi, at det nye anlæg vil stå klar efter 12-18 måneder," siger Sebastian Koks Andreassen og henviser til EU's ambitioner for brint som en primær drivkraft bag efterspørgslen:
"Man skal se vores forventede midterm-tal i lyset af det, som EU har delt med markedet i form af en udmelding om 6 GW brintproduktion allerede i 2024 og den nuværende kapacitet på blot nogle få 100 MW. Opskaleringen skal ses i det lys og skal samtidig gå hånd i hånd med, at vi får fyldt ordrebøgerne op."
Frem mod 2030 forventer EU-kommissionen, at markedet for elektrolyseanlæg vil udgøre mellem 24 og 42 mia. euro (178-312 mia. DKK). Det er de tal, som Sebastian Koks Andreassen hænger sin optimisme op på, og han er overbevist om, at hvor vindenergi i de forgangne årtier har været ikonet for den grønne omstilling, vil grøn brint blive det i 20'erne.
"Vindindustrien har på imponerende vis skabt sig en central placering i løbet af de seneste 10-15 år. Men nu er vi nået dertil, hvor vind alene ikke kan gøre det, for det er ikke alt, som kan elektrificeres. Der kommer vi til at have en nøglerolle, eftersom det vurderes, at op til 50 pct. af den CO2-fortrængning, som er nødvendig hvis EU skal lave op til Paris-aftalen, kan komme fra grøn brint," siger Sebastian Koks Andreassen.
Hård konkurrence
GHS og Sebastian Koks Andreassen er ingenlunde de eneste, der har hørt regeringer og EU's opfordring til at erstatte fossile brændsler i sværindustrien og den tunge transport med grøn brint.
I England er ITM Power på ryggen af et stærkt samarbejde med gasgiganten Linde i gang med adskillige større projekter, mens norske Nel har etableret sig selv som en central spiller i branchen og allerede har planer om at opskalere sine produktionsfasciliteter i Herøya til 2 GW.
Begge konkurrenter har ligeledes åbenbaret sig som veritable børsdarlings. Ikke engang Nels tætte samarbejdspartner, Nikola Motors, fald fra tinderne kunne for alvor bremse aktiens himmelridt gennem 2020, omend både ITM Power og Nels aktie er faldet i selskab med andre grønne aktier siden årsskiftet.
Fælles for konkurrenterne er det dog også, at de sælger PEM-elektrolyseanlæg, mens GHS' anlæg producere brint ved tryksat alkalisk elektrolyse. Det mener Sebastian Koks Andreassen differentierer det koldingensiske selskab fra de mere erfarne konkurrenter.
"På pris ligger vi godt til og på en række vigtige parametre såsom effektivitet i konvertering af strøm til brint, mener vi, at vi er foran. Derudover fylder vores udstyr også relativt lidt, hvilket er et vigtigt parameter, hvis det skal installeres på eksempelvis en havvindpark eller en energiø, hvor arealomkostningerne er meget høje," siger den adm. direktør og tilføjer, at GHS' alkaliske elektrolyseanlæg til forskel fra konkurrenternes PEM-model er uafhængig af ædelmetaller såsom eksempelvis platin.
Dermed undgår man potentielle flaskehalse i produktionen pointerer han. Og det er vigtigt, for GHS har ingenlunde udset sig selv til at være marginalspiller på det europæiske marked for elektrolyseanlæg.
"Vi kommer absolut til at være med helt fremme i front," erklærer han.
Og så må tiden vise, hvornår der skal bygges større katedraler i Kolding til bekæmpelse af klimaforandringer.
Topchef for brintvirksomhed har udsigt til tocifret millionbonus efter børsnotering
Greenlab Skive og DTU lancerer ny forskningsplatform
