Købmandskæde åbner første ubemandede butik i september

Særligt i sommerhusområder kan butikker uden ansatte have potentiale. Det mener købmandskæden Nærkøb, som åbner den første ubemandede butik i Faxe.
Nærkøb planlægger en ubemandet butik. | Foto: Stine Rasmussen/IND
Nærkøb planlægger en ubemandet butik. | Foto: Stine Rasmussen/IND

Den første ubemandede butik i Nærkøb-kædens historie er planlagt til at åbne i Faxe på Sydsjælland i september.

Det skriver Dagligvarehandlen.

Her skal det være muligt at købe dagligvarer hele døgnet, og kunderne lukker sig ind i butikken ved at scanne en QR-kode, som også bruges til at scanne varerne i butikken.

Ifølge Nærkøb-kædens adm. direktør, Jens O. Bylling Jensen, kan Faxe-butikken måske blive første ubemandede butik af mange. Særligt i sommerhusområder og på campingpladser uden for højsæsonen har butikstypen potentiale.

"Jeg kan da sagtens forestille mig et par hundrede. Vi kan jo se, at der er et behov for at kunne købe ind i flere lokalområder, selv om der er mange butikker i Danmark. Dagrofa åbner borgerbutikker, og Salling Group sætter Bilka-containere op," siger han.

Der foreligger dog endnu ikke flere konkrete aftaler med købmænd, der ønsker en ubemandet butik.

Kæden består i dag af 545 medlemmer efter en kraftig vækst af nye medlemmer, der består af kiosker og mindre butikker over hele landet. Tilbage i 2016 var der blot 169 butikker i kæden.

Nærkøb er ejet af Dagrofa Logistik, grossistfirmaet Sügro Danmark og kædens medlemmer.

Læs mere her:

7-Eleven åbner ubemandede butikker 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også