TDC holder kursen frem mod opsplitning

Finansdirektør glæder sig over, at den postive udvikling hos TDC ikke blot skyldes besparelser. Opsplitningen af selskabet holder kursen.
TDC's finansdirektør Lasse Pilgaard glæder sig over, at man har hentet mobil-erhvervskunder ind. | Foto: PR/TDC/Emilia Therese
TDC's finansdirektør Lasse Pilgaard glæder sig over, at man har hentet mobil-erhvervskunder ind. | Foto: PR/TDC/Emilia Therese

Når kransekagen kommer på bordet til nytår, ryger det gamle TDC samtidig ud med badevandet. I stedet kommer to nye selskaber - dels den stabile forretning TDC-net, dels den noget mere turbulente Nuuday.

Begge steder er TDC netop nu ved at skære til, og anstrengelserne ser ud til at bære frugt. I hvert fald kunne TDC her til morgen fremvise et af sine sidste kvartalsregnskaber som samlet enhed.

Som det også tidligere er sket, siver tv-kunderne og privatkunderne på mobil. Men samtidig hev Nuuday mobil-erhvervskunder ombord, og samlet set kunne TDC notere sig en fremgang, som glæder finansdirektør Lasse Pilgaard.

"Som vi ser det, er det et meget tilfredsstillende regnskab. Vi har haft et stærkt fokus på omkostninger, men vi har også stabiliseret omsætningen, og vi sparer os ikke bare til resultatet. Tværtimod henter vi kunder de rigtige steder," siger han.

TDC nedbragte i kvartalet omkostningerne med 4,8 procent.

Tilbage og frem

TDC kunne i kvartalet notere sig en tilbagegang på mobilkunderne på privatmarkedet på samlet set 8000 kunder. Til gengæld henter selskabet 15.000 kunder på erhverv og går dermed i plus med 7000 nye kunder.

Samtidig siver 7000 tv-kunder og 16.000 bredbåndskunder. Alligevel glæder Lasse Pilgaard sig over udviklingen.

"Det vil aldrig være tilfredsstillende for os at tabe kunder, men vi glæder os over, at vi tager strategisk gode kunder og også, at vores lavprisprodukt Eesy gør, hvad det skal," siger han.

Netop Eesy er en af de nyere tilføjelser til mobilmarkedet, hvor kunderne tilbydes et meget simpelt mobilprodukt, som ligger i den lave ende prismæssigt. Her kommer der fortsat kunder ind, der skifter fra konkurrererende lavprisprodukter.

Bliver selv overflødig

I kvartalet kunne TDC notere sig en fremgang på dritsresultatet, og Lasse Pilgaard fremhæver, at selskabet dermed nogenlunde ligger, hvor man har meldt ud, at man gerne vil ligge for hele året.

"Vi mener, at det vi er godt på vej fremad mod en opsplitning, selv om vi har en stor opgave, vi skal gøre færdig. Vi er kommet ind i den afsluttende fase med at sætte TDC Net og Nuuday op som to selvstændige selskaber, og her der intet nyt fra vestfronten, for vi forventer at holde den tidsplan, vi har sat op," siger Lasse Pilgaard.

Pudsigt nok betyder opsplitningen, at Lasse Pligaard selv bliver overflødig. Henrik Clausen - TDCs adm. direktør, bliver også sat fra bestillingen, men fortsætter dog som bestyrelsesformand.

TDC har fået færre kunder men tjener flere penge

TDC Net henter ny CIO hos Tele2 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også