Analytiker ser 25 procents chance for succes med Bavarians coronavaccine

Analytiker fra Nordea løfter sin sandsynlighedsvurdering fra 15 til 25 pct. for en godkendelse af biotekselskabet Bavarian Nordics vaccine.
Produktion hos Bavarian Nordic. | Foto: Bavarian Nordic / PR
Produktion hos Bavarian Nordic. | Foto: Bavarian Nordic / PR
AF RITZAU FINANS

Michael Novod, aktieanalytiker i Nordea Bank, vurderer, at der er 25 pct. chance for, at biotekselskabet Bavarian Nordic med succes vil kunne gennemføre forsøgene med en mulig coronavaccine og få den godkendt til brug.

Det skriver dagbladet Børsen.

Det skal sammenlignes med en sandsynlighed på 15 pct., inden Bavarian Nordic mandag løftede sløret for positive data i fase 1-studiet og modtog støtte på 800 mio. kr. fra den danske stat.

Skulle det dog lykkes at komme igennem nåleøjet og få en vaccine godkendt, så vil det blive et helt andet Bavarian Nordic.

"Lykkes det at få vaccinen på markedet, så vil det, uanset salgsvolumen, formentlig være selskabstransformerende for Bavarian Nordic, hvorfor det er naturligt, at ledelsen forfølger muligheden," siger Michael Novod til Børsen.

Efter mandagens meldinger har Nordeas analytiker ikke ændret på modellen for salgspotentialet, men han ha tidligere beregnet, at Bavarian, hvis det kan producere 270 mio. doser i perioden frem til 2025, vil kunne opnå en ekstra omsætning på 30 mia. kr.

Bavarian Nordic får 800 millioner i støtte til coronavaccine 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også