Bankerne står klar til at overtage coronalån for milliarder, men de mest risikable lån kommer ikke til at ende på bankernes udlånsbøger.

Sådan lyder det fra en række bankdirektører, efter bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, tirsdag har præsenteret et forslag til, hvordan bankerne fremover kan overtage dele af statens omkring 30 mia. kr. store udlån til virksomheder, der er givet som en håndsrækning under coronakrisen.

"Vi kan selvfølgelig ikke tage lån ind, som vi skal starte med at afskrive direkte. Det hænger ikke sammen. Vi kan ikke bare forære penge væk," siger Gert Jonassen, ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank. 

Petter Blondeau, adm. direktør i Fynske Bank, stemmer i:

"Vi står jo ikke med åbne arme og tager imod tab. Den kredit er ydet af staten, og hvis den er for risikofyldt, så vil en bank sige nej," siger han.

Danske Bank inddeler i tre kasser

Også Danske Bank afviser at stå klar med åbne udlånsbøger til de mest sårbare af de omkring 50.000 virksomheder, som i dag har kredit fra staten.

"Alle ved, at nogle af de her virksomheder ikke er levedygtige. Spørgsmålene er, hvem der skal tage tab på den konto, og hvornår tabet skal tages. Den evne til at skelne det levedygtige fra det ikke-levedygtige, det er det, vi banker har gjort i hundredvis af år. Men det vil ikke være fair at bede bankerne om at tage alle lånene over og bede os om at tage de tab, der nu måtte opstå, uden nogen som helst form for garanti," siger Niels Bang-Hansen, erhvervskundedirektør hos Danske Bank.

Han mener, at de cirka 50.000 virksomheder kan inddeles i tre kasser: De levedygtige på den lange bane, virksomheder som fremtiden ser svær ud for, uanset hvilke lånebetingelser de har, og i midten er en gruppe, som kan være levedygtige afhængige af, hvor lang tid de får til at blive levedygtige, og hvilke betingelser det vil ske på.

"Jeg tror, at en meget, meget stor del af de 50.000 virksomheder vil være i stand til meget hurtigt at komme ind i banksystemet. Restgruppen er lille, forventer jeg," siger Niels Bang-Hansen om sit bud på fordeling af virksomhederne i de tre kasser.

"Spørgsmålet er, hvor mange virksomheder i restgruppen der klarer skærene og får opbygget en sund forretning i løbet af den overgangsfase, der nu engang bliver. Jeg har hørt nogen sige, at man skal regne med, at 1,5 pct. af virksomhederne går tabt. Jeg tror, det lige er i underkanten. Om det er 10 eller 20 pct., ved jeg ikke, men jeg tror, det vil være et mere realistisk leje."

Opfordrer til statslig rente

Finans Danmarks forslag lyder i grove træk på, at dele af de 30 mia. kr. store lån uden videre kan overtages af bankerne. En anden del af lånene bør følges af en statsgaranti om at dække eventuelle tab. De dårligste lån vil bankerne ikke tage imod. 

Samtidig bør staten indføre en rente på de statslige lån. Det skal skabe incitament til, at virksomheder, der har lånt penge af staten, i stedet søger finansiering i landets pengeinstitutter.

Forslaget er ifølge Finans Danmark blevet tilvejebragt, efter regeringen har rakt ud med et ønske om at få bankerne til at hjælpe med at administrere coronalånene.

På Christiansborg har partier hen over midten udtrykt bekymring for forslaget. Virksomheder risikerer at knække nakken, hvis staten indfører renter på lånene, har Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører i Venstre, udtalt til Finans.

Rune Lund, erhvervsordfører i Enhedslisten, mener, at bankerne er klar til "at skumme fløden", mens tab på de risikable lån ender hos skatteborgerne.

Kritikken er skæv, mener Petter Blondeau fra Fynske Bank.

"Bankerne har tilbudt at hjælpe staten. Bankerne har ikke sagt, at de gerne vil overtage det. Det er staten, der har en problemstilling. Det er ret beset ikke bankerne, der har et problem," siger Petter Blondeau.

"Vi stiller os som sektor til rådighed for at tage imod de her lån for at administrere det. Det er den kæmpe opgave for staten"

Staten har en problemstilling, men det her er også en mulighed for jer for at få noget ekstra udlån. Bør I så ikke også tage risikoen?

"Det sker alligevel (at bankerne får øget udlånet, red.). Langt, langt de fleste har pengene stående på deres konto. De hæver dem på kassekreditten, og så låner vi dem jo alligevel ud på den måde," siger Petter Blondeau.

"Vi lever jo af risiko"

Hos Nordea forstår Bjørn Bøje Jensen, ansvarlig for Nordeas erhvervskunder i Danmark, godt, at der kan være et ønske om, at banker påtager sig så stor risiko som mulig.

"Vi lever jo af risiko," konstaterer han.

"Men over for os selv og Finanstilsynet er vi forpligtet til, at vi aldrig må yde en kredit, som ikke er ydet efter vores politikker for, hvornår det er sandsynligt, at den bliver betalt tilbage. Vi er også underlagt god skik-regler, som betyder, at vi ikke må gældsætte en kunde ud over dennes evne til at betale tilbage. Så kan det godt være, at nogle af de her virksomheder ikke har evnen til at betale tilbage, fordi deres forretning er smuldret. Men der vil det i sidste ende være Skat, der skal afgøre, hvad fremtiden skal indebære."

Ligesom sine kollegaer i andre af landets banker ser Bjørn Bøje Jensen en statsgaranti for den del af udlånene som en farbar vej. En lignende løsning har Nordea tidligere været en del af.

"Vi har tidligere lavet samarbejder med eksempelvis Vækstfonden og EIF (den europæiske garantifond, red.), hvor de stiller garanti for dele af udlån. Den tanke kan man godt videreføre på det her område. Det handler om at tage usikkerhed ud af lånene, så vi kan få så mange som muligt over i banksystemet," siger han.

Forslag om seksårige afdrag

En række af erhvervslivets organisationer har ligeledes udtrykt skepsis for Finans Danmarks foreslåede model. Blandt andet har SMVDanmark, der er interesseorganisation for små- og mellemstore virksomheder, slået til lyd for at give virksomhederne seks år til at afdrage deres lån. Det er en risikabel løsning, mener Gert Jonassen.

"Staten løber en risiko, da den i en meget, meget lang periode skal holde øje med det her. Det handler jo om at forsvare statens - altså dine og mine - penge. Det er en arbejdsopgave, man ikke skal underkende. Det er det, vi som pengeinstitutter lever af," siger han.

Han mener derfor, at det er nødvendigt, at staten og bankerne i fællesskab finder en løsning.

"I bankerne har vi en række værktøjer til at gøre virksomheder levende igen. Vi kan f.eks. skrue på renterne. Men har man i forvejen lånt pengene ud, hvilket staten jo har, så står man ligesom i suppedasen. Der skal man tænke sig godt om, før man dykker ned i værktøjskassen, og det skal bankerne og det offentlige finde ud af i samarbejde," siger direktøren.

Flerårig indflyvning

Hos Danske Bank og Nordea er ønsket en overgangsordning, hvor det løbende bliver dyrere for virksomheder at fortsætte med at skylde staten penge. Og den ordning skal være kortere end de seks år, som erhvervsorganisationer har foreslået.

"Man kunne lave en progressiv rentestigning på de faciliteter, som staten har ydet. Det vil over tid få afgjort, om virksomheder er levedygtige eller ej, og de vil blive ført over i en mere normal situation, hvor det er banker, der yder kredit til virksomhederne," siger Bjørn Bøje Jensen fra Nordea, der peger på niveauet for almindelig skattegæld på godt 8 pct. som et fint leje på sigt.

"Jeg vil tro, at en indflyvning på to-tre år og et endemål på omkring de 8,05 pct. i rente vil være passende. Det er et indspark herfra, og det er politikerne, der sammen med Finans Danmark skal finde de rigtige løsninger. Jeg kan bare sige, at vi på linje med resten af sektoren er klar og har rigeligt kapital."

Niels Bang-Hansen fra Danske Bank ser en indflyvning af omtrent samme længde for sig.

"Man skal passe på med at være firkantet. Vi er ikke der, hvor vi her og nu vil lade falde, hvad ikke kan stå. Nogle siger fem-syv år, og det lyder langt i mine ører. Inden for den horisont kan vi stå i en anden krise, som vi ikke har mulighed for at forudse i dag. Så et sted midtimellem, måske tre-fire år, hvor man gradvis skruer op for prisen for at blive i skattesystemet, vil for mig at se være en fornuftig horisont," siger han.

Finans Danmark: Rente på statslige coronalån skal skubbe virksomheder i bankernes arme

Bankernes talerør foreslår model for overtagelse af coronalån