Globale fødevarepriser nærmer sig det højeste niveau i et årti

Priserne på fødevarer steg 3,1 pct. i august, viser en måling fra FN. Dermed nærmer de sig højdepunktet fra maj i år.
Brødleverance fra bageri i Cairo. | Foto: Hanaa Habib/Reuters/Ritzau Scanpix
Brødleverance fra bageri i Cairo. | Foto: Hanaa Habib/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

De globale fødevarepriser nærmer sig det højeste niveau i et årti efter forventninger om en ringere høst.

Det skaber fornyet bekymring om forbrugerpriserne, skriver Bloomberg News med henvisning til en måling fra FN.

Priserne steg 3,1 pct. i august, viser målingen, og nærmer sig prishøjdepunktet fra maj, hvor indekset for fødevarer var oppe i 127,85, mod 127,40 i august.

Stigningen i fødevarepriserne er blandt andet drevet af ringere høstudsigter, skrappe vejrhold i Brasilien og et aftagende udbud af rapsolie.

I det seneste år er fødevarepriserne steget 33 pct. globalt.

Den øgede inflationsrisiko rammer især fattige lande, der er afhængige af at importere fødevarer.

Også forsyningskæderne påvirker priserne gennem en blanding af mangel på arbejdskraft under coronakrisen og højere fragtomkostninger.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også