Coop-direktør: Der kommer prisstigninger på dagligvarer

Høje globale råvarepriser vil snart præge hylderne i også i danske supermarkeder. Vi kan se på tallene for hele markedet, at priserne er steget mere i år end sidste år, siger koncerndirektør Per Thau fra Coop.
Per Thau, koncerndirektør i Coop Danmark med ansvar for logistik og indkøb. | Foto: Stine Bidstrup/ERH
Per Thau, koncerndirektør i Coop Danmark med ansvar for logistik og indkøb. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

De stigende fragt- og råvarepriser på tværs af forsyningskæden er ved at sætte sit aftryk på dagligvarehandlen og vil i sidste ende gøre varerne dyrere for forbrugerne.

Det skriver Dagligvarehandlen på baggrund af et interview med Per Thau, der er koncerndirektør i Coop Danmark med ansvar for logistik og indkøb.

"Det kommer dels fra mangelsituationer, dels fra større efterspørgsel. Prisstigningerne vil ende ude ved forbrugerne på de fleste produkter. Vi kan se på tallene for hele markedet, at priserne er steget mere i år end sidste år," siger han.

Det opadgående pres på priserne kommer bl.a. af, at lukningen på Suez-kanalen og coronaudbrud på flere havneterminaler i Kina hiver prisen på containertransport op, samtidig med at mange landes økonomier igen kører i højt gear, og efterspørgslen stiger. Ifølge Per Thau vil problemerne fortsætte ind i 2022.

Det seneste år er fødevarepriserne globalt steget med hele 33 pct.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også