Finsk forskringskoncern sælger 1,8 procent mere af Nordea for 5,5 milliarder

Den finske forsikringskoncern Sampo fortsætter sit frasalg af aktier i Nordea. Fredag morgen rapporteres en post på 1,8 pct. solgt for 745 mio. euro, svarende til 5,5 mia. danske kroner. (Opdateret)
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF MARKETWIRE

Sampo har solgt den store portion aktier i storbanken Nordea, som den finske storaktionær satte til salg torsdag.

Det meddeler den finske forsikringskoncern fredag.

Samlet har Sampo afhændet 73 mio. aktier med et bruttoprovenu på cirka 745 mio. euro eller 5,5 mia. danske kroner til følge.

Det indikerer en pris på omtrent 10,21 euro per aktie og dermed en rabat på omtrent 1,4 pct. i forhold til torsdagens lukkekurs på 10,35 euro på børsen i Helsinki.

Sampo ejer efter frasalget knap 408 mio. aktier i Nordea - svarende til 10,1 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i banken, som i dag har hovedsæde i Finland.

Det finske selskab har i øvrigt tænkt sig at bruge provenuet fra salget til at starte et aktietilbagekøbsprogram, som skal sættes i gang senest i starten af november, fremgik det af en meddelelse torsdag eftermiddag.

"Det planlagte frasalg repræsenterer endnu et skridt i retning af Sampos mål om at reducere sit ejerskab i Nordea inden udgangen af august 2022 for at fokusere sin strategi og placering af kapital i P&C-forsikringsområdet," skrev Sampo i meddelelsen.

Nordea: Sampo sælger stor aktiepost med rabat

Investeringsøkonom: Sampos salg af Nordea-aktier giver "næring" til Topdanmark-køb

Sampo sætter 162 mio. Nordea-aktier til salg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også