Norsk flyboss pønser på flere danske ruter

I dag har flyselskabet Norwegian kun en enkelt dansk rute, nemlig mellem København og Aalborg, men topchef forudser, at der er mere på vej.
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

Geir Karlsen, der i forsommeren overtog topposten i flyselskabet Norwegian, lægger op til, at der er flere danske ruter på vej ud over den ene, som selskabet i dag har mellem København og Aalborg.

Det skriver Børsen.

“Vi overvejer at gøre mere i Danmark. Det er et marked, der fungerer godt for os, blandt andet fordi Danmark er langt fremme med genåbningen. Jeg ser for mig, at vores base i København består af 10-14 fly inden næste sommer – og yderligere 200-250 ansatte. Og de skal have noget at lave,” siger Geir Karlsen.

Luftfartsanalytiker Hans Jørgen Elnæs fra selskabet Winair mener dog, at det kan blive udfordrende for Norwegian, da selskabet ikke kun vil skulle konkurrere med andre flyselskaber, men også med landtransport, hvilket derfor vil kræve bl.a. meget billige billetter.

Ny Norwegian-chef åbner for at deltage i europæisk fusionsbal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også