Hørekoncern tygger stadig på børsnotering af online-høreselskab

Høreapparatselskabet WS Audiology afventer fortsat situationen i forhold til at lade datterselskabet Hear.com få en selvstændig børsnotering.
Foto: WS Audiology / PR
Foto: WS Audiology / PR
AF MARKETWIRE

WS Audiology (WSA), der er en sammensmeltning af danske Widex og det tidligere EQT-ejede Sivantos, afventer stadig situationen i forhold til en selvstændig børsnotering af online-høreselskabet Hear.com.

I maj i år blev børsnoteringen udsat på grund af en "udfordrende markedssituation på aktiemarkedet".

Siden er der ikke sket det store. Men der er ikke noget, der er ændret siden dengang, og den ansøgning, som Hear.com har indsendt til de amerikanske børsmyndigheder, Securities and Exchange Commission (SEC), er stadig gældende - om end fortsat ikke aktiv.

Det oplyser WSA til MarketWire.

"Selskabet overvåger fortsat markedet for mere stabile forhold. Situationen er på nuværende tidspunkt uændret, og SEC-ansøgningen er stadig gældende," oplyser WSA.

Hear.com indeholder blandt andet brandet Audibene, som også er det brand, der bruges på det europæiske marked.

Selskabet tilbyder tilgang til høreapparater online gennem et netværk af flere tusinde uafhængige audiologer og eksperter.

Kunderne bliver først rådgivet af høreeksperter, som derefter henviser til en høretest hos en audiolog, hvorefter der kan tilpasses et høreapparat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også