Danske virksomheder venter it-boom i Tyskland

Tyskland står over for en omfattende digitalisering af den offentlige sektor de kommende år, og flere danske virksomheder har store forventninger til det uberørte marked.
Foto: Udenrigsministeriet.dk
Foto: Udenrigsministeriet.dk

I Tyskland har man været tilbageholdende med at digitalisere i det offentlige - men det er ved at ændre sig, og når proppen ryger af ketchupflasken, kan danske virksomheder spinde guld på at hjælpe tyskerne med digitale løsninger.

Sådan lyder vurderingen fra den danske generalkonsul i München, Jess Møller Knudsen, der betegner det tyske marked som et 'blue ocean' - altså et uberørt hav, hvor der ikke er risiko for at tørne ind i konkurrerende skibe.

"Sammenligner man digitaliseringen af den tyske offentlige sektor, er man kun på 10 pct. af det danske, måske mindre. Man tror, at man fremstår digital over for borgerne, men det er i bedste fald en digital front med et analogt back office," siger Jess Møller Knudsen til Børsen.

Han beretter om et system, der stiller krav om, at man printer e-mails ud og gemmer dem i ti år. Det samme med PDF-filer.

Tyskerne har traditionelt været skeptiske over for store registre, der går borgernes privatliv nær. Men under covid19-pandemien er det gået op for flere, at digitalisering kan hjælpe til et mere fleksibelt arbejdsliv.

Det gavner danske virksomheder som Frontdesk og Biometric Solutions, der begge spiller en rolle i det offentlige Danmark, f.eks. ved kø hos Borgerservice og biometriske løsninger til den offentlige sektor. Hos Frontdesk forlyder det, at virksomheden på godt 18 måneder har fået 20 tyske ommuner som kunder, og at den forventer at fordoble antallet inden for det næste halve år.

Læs mere her:

Danske virksomheder står på spring i tysk fiber-ekspansion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også