Ørsted får milliardlån hos Den Europæiske Investeringsbank

Et lån på 500 mio. euro til Ørsted fra Den Europæiske Investeringsbank skal dels understøtte det danske selskabs accelererede investeringsprogram, dels finansiere færdiggørelsen af et havmølleprojekt.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted

Ørsted har fået fyldt pengetanken op takket være et lån fra Den Europæiske Investeringsbank, EIB.

Lånet lyder på 500 mio. euro, hvilket svarer til ca. 3,7 mia. kr. Lånet er givet for at "støtte Ørsteds accelererede investeringsprogram inden for vedvarende energi og færdiggørelsen af havvindmølleparken Borssele 1 & 2 ud for den hollandske kyst med en langsigtet forpligtelse fra EIB."

"Vi er meget glade for, at EIB har forpligtet sig, og for den store opbakning, vi i Ørsted har fået fra EIB til vores investeringer i havvindmølleparken Borssele 1 & 2 og til vedvarende energi i det hele taget. Med dette lån har Ørsted sikret sig langsigtet finansiering af projektet, hvilket er afgørende for, at vi kan lykkes med vores ambition om at blive verdens førende grønne energiselskab," udtaler Kasper Kiim Jensen, der er Vice President, Head of Treasury & Capital Planning i Ørsted, i en meddelelse.

Hos EIB fortæller vicepræsidenten, Kris Peeters, at banken har en lang tradition for at finansiere vindenergi. Banken har således været med til at finansiere nogle af de største vindmølleparker i Europa, hvorfor vicepræsidenten fremhæver, at banken har været med til at sænke prisen på vindenergi.

"Vedvarende energi bliver mere og mere vigtig på vores rejse hen imod at blive CO2-neutrale. EIB er fast besluttet på at finansiere denne omstilling, og vi er glade for økonomisk at kunne støtte Ørsteds rolle heri," lyder det fra Kris Peeters.

Borssele 1 & 2 består af 94 havmøller med en samlet kapacitet på 752 MW. EIB har i forvejen en finger med i spillet i parken, da banken har tidligere har hjulpet systemoperatøren TenneT med at finansiere det højspændingskabel, som sender strømmen ind i elnettet.

Ørsted indvier hollandske havvindparker på årsdag 

Ørsted-konsortium indgår samarbejde om medejerskab af Scotwind-projekt

Ørsted indgår aftale med skotsk serviceselskab  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også