Tuborg prøver kræfter med populær dåsedrink i Skandinavien

De seneste år er hard seltzer-drikke blevet mere og mere populær på især det amerikanske marked. Nu vil Tuborg se, om populariteten kan overføres til Skandinavien.
Tuborgs første hard seltzer-drink bliver med smag af mango og passionsfrugt. | Foto: Tuborg / PR
Tuborgs første hard seltzer-drink bliver med smag af mango og passionsfrugt. | Foto: Tuborg / PR

Den kaloriefattige drik hard seltzer ridder på en popularitetsbølge på tværs af verdens markeder for alkohol, der startede med stor succes i USA.

Tuborg, der tidligere i oktober udtalte i et interview med FødevareWatch, at lav-kalorie og alkoholfattige drikke udgør en stor del af fremtiden, har nu lanceret sit bud på en hard seltzer på det skandinaviske marked.

"Hard seltzer-kategorien er stadig relativ lille på de markeder, hvor vi har lanceret drikken indtil nu. Men kategorien vokser hurtig i både volume og markedsandel," skriver Stephanie Illgner, der er global marketingdirektør for Carlsberg Group, i et opslag på LinkedIn.

Mindre alkohol og færre kalorier skal fastholde Tuborgs position  

Den første hard seltzer på det danske marked fra Tuborgs side kommer med en smag af mango og passionsfrugt. Tidligere på måneden lancerede Tuborg ligeledes den velkendte Tuborg Guld, men i en ny udgave med smag af passionsfrugt og en lavere alkoholprocent.

"Tuborg med smag passer ret godt med vores brand, da det er nemt og lettilgængeligt. Der er nogle ting med smag, som vi vil holde os fra, men der er helt sikkert muligheder indenfor den kategori," sagde Robbie Millar til FødevareWatch.

Ny opgørelse viser tab af markedsandele i Carlsberg

Efter 20 år med vækst er der stadig potentiale for mere for Tuborg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også