Bavarian vil slå Pfizer og Moderna og sigter på milliardsalg

Adm. direktør Paul Chaplin tror, at Bavarian Nordic kan vippe konkurrenterne af pinden med en danskudviklet vaccine mod coronavirus.
af marketwire

Topchefen i Bavarian Nordic, Paul Chaplin, sigter højt med selskabets mulige coronavaccine, der kan vise sig at være bedre end både Pfizers og Modernas respektive coronavacciner baseret på mRNA-teknolgoien.

Det skriver dagbladet Børsen.

"Den ser allerede bedre ud end mRNA, og vi har kun vaccineret 15 personer. Er den bedre end mRNA, så vil vi fortrænge mRNA," siger Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic, til Børsen med et velfunderet håb om, at selskabet vil ende med bedre forsøgsdata end de to mulige konkurrenter.

Og potentialet for en effektiv vaccine er enormt. Således har Pfizer alene budt på, at selskabet her i 2021 vil sælge coronavacciner for 200 mia. kr., selv om det er svært at anslå det fremtidige marked for coronavacciner.

I det hele taget har koncernchefen store ambitioner. Han vil således "forvandle" Bavarian Nordic, hvilket vil sige en markant højere omsætning end i dag.

"For mig svarer det mål til en toplinje på mindst 1 mia. dollar i salg. Vi er langt fra den ambition lige nu," lyder det fra Paul Chaplin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også