Hoteller i København hænger fast i dyndet – provinsen viser bedre takter

Det københavnske hotelmarked ligger fortsat underdrejet efter coronapandemien, skriver Insidebusiness. Fraværet af oversøiske kunder kan ikke opvejes af flere danske kunder, siger Dorte Krak, adm. direktør i Arp-Hansen Group.
Et af de københavnske hoteller, der har slået dørene op i år, er det gamle Nordea- og B&W-hovedsæde Ørkenfortet på Christianshavn, som ATP Ejendomme står bag. | Foto: PR-visualisering
Et af de københavnske hoteller, der har slået dørene op i år, er det gamle Nordea- og B&W-hovedsæde Ørkenfortet på Christianshavn, som ATP Ejendomme står bag. | Foto: PR-visualisering

Fire ud af ti hotelværelser stod tomme i København i oktober, mens det to år tidligere var to ud af ti. Og generelt er hotelmarkedet stadig voldsomt underdrejet og i kontrast til landets andre store byer, skriver Insidebusiness.

Baggrunden er – som også EjendomsWatch tidligere har beskrevet – at kapaciteten er forøget med en række nye hoteller, herunder to nye Scandic-hoteller med over 700 værelser samt Arp-Hansen Groups netop åbnede hostel Next Copenhagen med 1600 værelser.

Samtidig er efterspørgslen faldet fra især oversøiske turister, og flere danske overnattende kan ikke kompensere for tilbagegangen, siger Dorte Krak, adm. direktør i Arp-Hansen Group, til Insidebusiness, der også har talt med Jan Johansen, direktør hos ATP Ejendomme:

"Det har været og er da fortsat anledning til bekymring for hotelbranchen på den korte bane. Men vi fokuserer på at have gode og velbeliggende hoteller, der vil være velindbringende på langt sigt," siger han.

Hotelkæde og ATP klar med luksuskoncept og knap 400 værelser i Ørkenfortet

ATP-direktør om nyt luksushotel i København: I 2021 er verden normaliseret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også