Coca-Cola vil have førsteret til gamle plastflasker

Jagten på plastflasker er nu blevet så intens, at Coca-Cola opfordrer andre virksomheder til at holde nallerne fra de for dem dyrebare flasker.
Plastflaskerne vil Coca-Cola selv genbruge. | Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix.
Plastflaskerne vil Coca-Cola selv genbruge. | Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix.

Coca-Cola vil have førsteret til at genbruge gamle plastflasker og have producenter af alt fra havemøbler til legetøj til at holde nallerne væk.

Plastflaskerne bliver lige nu jagtet, som var det guld, fordi virksomhederne anser dem for at være den mest bæredygtige plastløsning lige nu, skriver Finans.

"Vi skal have lov at genbruge den plastik, vi selv sender i markedet, og andre industrier skal ikke bryde dette loop ved at lave højkvalitetsplast om til legoklodser, tøj og møbler," siger Annette Spanggaard, der er CSR-direktør i Coca-Cola Danmark, til Finans.

Coca-Cola og andre producenter, der bruger plast i produktionen, bliver snart underlagt et skærpet ansvar ift. at indsamle brugt emballage. Oven i hatten stiller man fra EU-side også krav om, at der per 2025 skal bruges mindst 30 pct. genanvendt plast i nye plastflasker.

Coca-Cola stadfæster europæiske mål om CO2-neutralitet i 2040

Coca-Cola stiger efter hævet anbefaling fra Guggenheim

Coca-Cola gennemfører sit største opkøb til dato 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også