Don Ø ser store farer for FCK ved salg af Parken

Det vil gøre fodboldklubben FC København sårbar over for dyre huslejeforhøjelser, hvis klubbens moderselskab sælger hjemmebanen Parken, vurderer selskabets tidligere formand, Flemming Østergaard.
Flemming Østergaard er ikke lun på ideen om at sælge Parken stadion. | Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet
Flemming Østergaard er ikke lun på ideen om at sælge Parken stadion. | Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet
af marketwire

Fodboldklubben FC København kan komme i klemme, når nationalstadionet Parken og de øvrige ejendomme sælges.

Det vurderer Flemming Østergaard, der er tidligere topchef for fodboldklubbens moderselskab, Parken Sport & Entertainment, skriver Berlingske.

"Jeg synes, det er positivt, at ejerne/bestyrelsen undersøger mulighederne for et helt eller delvist salg af koncernen. Håber, at det for koncernens bedste vil være muligt at finde købere, der har kendskab til ejendomsdrift og sidst men ikke mindst erfaringen til at drive en fodboldklub," skriver den tidligere topchef, der også er kendt under navnet Don Ø, på Facebook.

Don Ø slår dog ned på planen om, at FC København også efter et eventuelt salg skal have Parken som stadion. Blandt andet spørger den tidligere topchef ind til, hvem der skal stå for renoveringen af stadionet.

Renoveringen kan kun betales gennem en dyr huslejeforpligtelse til københavnerklubben, der vil gøre den sårbar, lyder det videre i Facebook-opslaget.

Bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, Allan Agerholm, har tirsdag sagt til Berlingske, at ejendomsmarkedet lige nu er "lukrativt", og at det derfor giver mening at søge en fornuftig handel med de aktiver, som selskabet har.

Læs mere her:

Pensionsselskaber ser sultent efter Parkens til-salg-skilte

Storaktionær om Parkens salgsplaner: "Den helt rigtige timing"

Parken undersøger et salg af stadion og samtlige ejendomme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også