Storaktionær om Parkens salgsplaner: "Den helt rigtige timing"

Storaktionær Erik Skjærbæk afviser, at Parken vil sælge sine ejendomme af nød. Det handler om timing, siger han til Børsen.
Erik Skjærbæk og frue i Parken til kamp mellem FCK og FC Midtjylland i 2020. | Foto: Lars Poulsen
Erik Skjærbæk og frue i Parken til kamp mellem FCK og FC Midtjylland i 2020. | Foto: Lars Poulsen

Der er ingen grund til, at Parken Sport & Entertainment har et milliardbeløb bundet i bygninger, og derfor undersøger koncernen nu mulighederne for et helt eller delvist frasalg af sine ejendomme.

Det siger Erik Skjærbæk, storaktionær Parken, til Børsen, efter den børsnoterede koncern tirsdag udsendte en børsmeddelelse om et muligt forestående salg.

"Det virker som den helt rigtige timing med hensyn til at få realiseret nogle ting inde i Parken. Der er ingen grund til, at vi skal sidde på så store ejendomsværdier, sådan er det simpelthen," siger Erik Skjærbæk.

Ejendomsporteføljen, der blandt andet består af fire kontortårne, Lalandias feriecentre i Rødby og Billund og ikke mindst selve det nationale stadion Parken, er i det seneste regnskab samlet værdisat til i underkanten af 1,9 mia. kr.

Parken undersøger et salg af stadion og samtlige ejendomme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også