ISS vil være klimaneutral i 2040

Den globale servicekoncern ISS har sat som mål at være klimaneutral inden 2040. I de første faser vil ISS reducere CO2-udledningen fra den mad, selskabet serverer i kundernes kantiner, med 25 pct. og gøre sin bilflåde eldrevet.
ISS-topchef Jacob Aarup Andersen er klar med en klimamålsætning. | Foto: Gregers Tycho/ERH
ISS-topchef Jacob Aarup Andersen er klar med en klimamålsætning. | Foto: Gregers Tycho/ERH
af marketwire

ISS vil være CO2 neutral gennem hele værdikæden i 2040, meddeler den danske rengørings- og facility service-kæmpe onsdag.

"Hos ISS anerkender vi det fulde omfang af den igangværende klima- og miljøkrise. Og vi er dedikerede til at gennemføre vores drift og levere vores services på en bæredygtig måde," udtaler ISS-topchefen, Jacob Aarup Andersen, i en pressemeddelelse.

Klimaneutraliteten skal opnås i tre faser. Første og anden fase - der omhandler ISS' direkte og indirekte CO2-udledning - skal nås i 2030, mens sidste fase - der også inkluderer udledningen fra resten af værdikæden eksempelvis underleverandører - skal nås inden 2040.

Som led i første og anden fase planlægger serviceselskabet at reducere CO2-udledningen fra den mad, selskabet serverer i kantiner verden over, med 25 pct. inden 2030.

Derudover vil ISS også sætte gang i at udskifte selskabets cirka 20.000 biler til elbiler samt at øge andelen af vedvarende energi i selskabets egne bygninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også