Watch Medier

Arlas mejerier skal drives af solenergi

Mejerikoncernen Arla har indgået den hidtil største danske aftale om køb af grøn strøm uden støtteordninger. Med strøm fra fire nye solcelleparker skal mejerierne herhjemme blive mere klimavenlige.

Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Arla har indgået en historisk stor ikke-støttet aftale med energiselskabet Better Energy om køb af grøn strøm fra fire kommende solcelleparker i Danmark.

Det skriver mejerikoncernen i en pressemeddelelse.

Med aftalen skal Arla aftage hovedparten af strømmen fra de fire solcelleparker de næste ti år. Strømmen herfra vil kunne dække omkring en tredjedel af Arlas samlede strømforbrug i Danmark.

”I Arla investerer vi og vores landmænd løbende i nye initiativer og effektiviserer alle led fra ko til køledisk, så vi mindsker vores udledning og energiforbrug. Det gælder alt fra klimatjek på gårdene til reduktion af madspild, bæredygtige emballager og grøn strøm,” siger Helle Müller Petersen, landedirektør i Arla Danmark, i en meddelelse.

Det er forventningen, at den første strøm leveres til Arla i begyndelsen af 2023. Solcelleparkerne vil, når de alle står færdig i 2024, i alt kunne producere ca. 250 GWh svarende til ca. 156.000 gennemsnitsdanskeres årlige energiforbrug, fremgår det.

Stryhns lancerer plantepostej
Arla henter endnu et vigtigt klimastempel
Tidligere øko-direktør: Klare begreber kan bidrage til mindre greenwashing

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs