DLG taber trecifret millionbeløb på en ansats uafdækkede handler

Andelskoncernen DLG taber 131 mio. kr. på en såkaldt besvigelsessag, hvor en medarbejder angiveligt har handlet uden for grovvareselskabets praksis og politikker.
Grovvarekoncernen DLG melder om et stort tab på grund af uafdækkede kontrakter. | Foto: Thomas Borberg
Grovvarekoncernen DLG melder om et stort tab på grund af uafdækkede kontrakter. | Foto: Thomas Borberg

Det har kostet DLG-koncernen 131 mio. kr. i tab, at en medarbejder har indgået uafdækkede kontrakter med rapsfrø, som ifølge grovvarekoncernen stred imod andelskoncernens praksis og politikker.

Det fremgår af den andelsejede koncerns netop offentliggjorte regnskab.

Sagen optræder i regnskabet som særlig post og udgør 131 mio. kr. i direkte tab på resultatopgørelsen i koncernregnskbaet.

”Det virker utrolig voldsomt, at det kan påvirke så meget. Og vi må sige, at hvis denne sag var sket på alle andre tidspunkter end denne måned, ville det ikke have betydet noget særligt for vores virksomhed. Men inden for periode på to måneder, skete der en voldsom prisudvikling på rapsfrø på 30 procent. Når man så sælger råvarer, uden at man afdækker dem samtidig, så koster det virkelig noget,” fortalte Christina Nielsen, Group CFO i DLG, på et pressemøde om regnskabet onsdag i Vejle.

”Det betyder, at effekten på vores samlede bundlinje, efter minoriteter, er det 52 mio. kr., som det har ramt os med i år,” forklarede hun.

Hundebøll: Det er en gal mands værk

Christina Nielsen bemærkede, at medarbejderen nu selv har forladt virksomheden og at Hage nu er i gang med at efterse selskabets procedurer og retningslinjer.

”Vi skal se på, om vi kan gøre noget bedre i forhold til retningslinjer og politikker. Og vi ser også ind i, om det skal være en politisag,” forklarede hun.

I regnskabsbemærkningerne fremgår det, at:

”Særlige poster, der udgør 131 mio. kr. vedrører tab i forbindelse med besvigelsessag i et datterselskab, hvor en handler har indgået uafdækkede kontrakter i uoverensstemmelse med selskabets praksis og politikker og uden registrering i selskabets systemer.”

Trods sagen endte DLG med at præsentere et resultat før skat, der for første gang rundede de 900 mio. kr., nemlig nøjagtigt 902 mio. kr., mod 782 mio. kr. året før.

Læs mere her:

DLG øger omsætningen med otte milliarder og lander rekord - alvorlig sag om svig skæmmer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også