SAS har 120 destinationer i sit sommerprogram

Der er 230 direkte forbindelser fra Skandinavien, og flere Nordamerikanske destinationer kommer tilbage, lyder det fra SAS i forbindelse med præsentationen af sommerprogrammet.
SAS har en række ugentlige afgange til destinationer som Alicante, Barcelona, Nice, Malaga og Milano. | Foto: Markus Mainka/AP/Ritzau Scanpix
SAS har en række ugentlige afgange til destinationer som Alicante, Barcelona, Nice, Malaga og Milano. | Foto: Markus Mainka/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

SAS har i sit sommerprogram 230 direkte forbindelser fra Skandinavien til 120 destinationer. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Flyselskabet fremhæver, at ruten mellem København og Boston genåbnes, og at der kommer en ekstra daglig afgang fra København til New York i løbet af foråret. Derfor vil SAS til forår og sommer have 150 ugentlige afgange mellem Skandinavien og Nordamerika.

SAS tilbyder også 500 ugentlige afgange til destinationer som Alicante, Barcelona, Nice, Malaga og Milano, eftersom efterspørgslen til Sydeuropa fortsætter med at stige.

Der åbnes også en ny rute fra Stockholm til Warszawa med to daglige afgange, mens flyvningerne til blandt andet Birmingham og Hannover fra København, og til Edinburgh fra Oslo og Stockholm genoptages. SAS har dagligt op til 17 daglige afgange til London fra Skandinavien.

Der åbnes også en ny linje fra København til Kristiansand med to daglige afgange i foråret. SAS øger ligeledes kapaciteten på linjer såsom Oslo-Bergen, Oslo-Trondheim, Bergen-Stavanger, Stockholm-Luleå, København-Aalborg samt på linjerne mellem de skandinaviske hovedstæder.

SAS taber markedsandele i Københavns Lufthavn

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også