Medicinalkæmper vil søge om godkendelse af coronavaccine

Franske Sanofi og britiske Glaxosmithkline er klar til at indsende registreringsansøgning for selskabernes fælles coronavaccine.
Foto: JOEL SAGET/AFP / AFP
Foto: JOEL SAGET/AFP / AFP
Af Marketwire

Medicinalkæmperne Sanofi og Glaxosmithkline fra henholdsvis Frankrig og Storbritannien vil indsende registreringsansøgning for deres fælles coronavaccine både i USA og Europa. Det vil ske på baggrund af fase 3-studier og studier af vaccinen benyttet som boostervaccine, oplyser de to selskaber i en fælles meddelelse.

Data fra et af studierne viser, at to doser af vaccinen givet til en gruppe af mennesker, der ikke havde udviklet antistoffer mod coronavirus, gav 100 pct. beskyttelse mod alvorlig sygdom med covid-19 og hospitalsindlæggelse.

Desuden ydede vaccinen 57,9 pct. beskyttelse mod symptomatisk covid-19.

Der er i forvejen givet over 10 mia. doser coronavaccine på verdensplan fra producenter som blandt andet Pfizer/Biontech, Moderna, Novavax og Johnson & Johnson.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også