Yderligere fase 2-data bakker op om Bavarian Nordics coronavaccine

Medicinalselskabet Bavarian Nordic holder fast i planen om at starte fase 3-forsøg med en mulig coronavaccine i første halvår. Mandag morgen har nye data bakket om vaccinekandidaten. (Opdateret)
Foto: Philip Davali/Ekstra Bladet, Philip Davali
Foto: Philip Davali/Ekstra Bladet, Philip Davali
af marketwire

Bavarian Nordic kan igen melde om positive resultater fra et fase 2-studie med selskabets coronavaccine, ABNCoV2. Resultaterne fra to resterende grupper er gjort op og bekræfter vaccinens evne til booste neutraliserende antistoffer til niveauer, der har vist sig at beskytte mod covid-19.

Det fremgår af en meddelelse.

Bavarian har tidligere offentliggjort en meget hurtig booster-effekt i tidligere vaccinerede eller smittede med den højeste dosis på 100 mikrogram.

De seneste resultater viser, at også en lavere dosis på 50 mikrogram giver høje antistofniveauer mod de samme coronavarianter, som blev set med den høje dosis. Data indikerer dog en tendens til, at den høje dosis også giver højere niveauer neutraliserende antistoffer.

Desuden har Bavarian resultater klar i en gruppe på 28 forsøgspersoner, der ikke tidligere var vaccineret eller smittet med corona. Personerne fik to doser med ABNCoV2 med fire ugers mellemrum, og resultaterne bekræfter høje niveauer af antistoffer, som også blev set i fase 1-studiet to uger efter anden dosis.

”De samlede fase 2-resultater gør det muligt for os at fortsætte mod påbegyndelsen af fase 3 i første halvår 2022 som planlagt, og vi er glade for at resultaterne har bekræftet de stærke og brede immunresponser, der er fremkaldt af ABNCoV2 mod Covid-19,” siger administrerende direktør i Bavarian Paul Chaplin ifølge en børsmeddelelse.

I fase 3-studiet skal Bavarians vaccine måles op mod de godkendte mRNA-vacciner.

”Selvom vi fortsat vil evaluere ABNCoV2’s immunrespons mod omikron og andre nye varianter, så vil den regulatoriske godkendelse af vaccinen afhænge af vores evne til at påvise, at ABNCoV2 ikke er ringere end de godkendte mRNA-vacciner i forhold til responsen mod den originale Wuhan-variant. Vi har fortsat tiltro til ABNCoV2’s potentiale til at yde bred effekt uden at skulle tilpasses løbende, og at vaccinen dermed kan være med til at opfylde det fremtidige behov for en universel boostervaccine mod covid-19,” siger Paul Chaplin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også