Medie: TDC-ejere dropper planer om at børsnotere Nuuday

De tre danske pensionskasser og den australske investor Macquarie, som købte TDC-koncernen i 2018, har skrinlagt planer om en børsnotering af forretningsbenet Nuuday med de kundevendte aktiviteter, skriver Insidebusiness.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I al hemmelighed har ejerne af den nu opsplittede TDC-koncern skrottet planerne om at børsnotere forretningsbenet Nuuday, skriver Insidebusiness.

Ifølge mediet påbegyndte ejerne i 2021 arbejdet med at børsnotere Nuuday med assistance fra advokathuset Plesner og konsulenthuset Boston Consulting Group, og til den opgave har man tidligere hentet profilerne Niels Meidahl og Jakob Mærsk ind til Nuuday som henholdsvis CFO og head of group M&A and value optimization.

Begge har nu forladt selskabet igen, og det er ifølge Insidebusiness en konsekvens af de nu skrinlagte børsplaner.

De danske pensionskasser PFA, PKA og ATP købte sammen med den australske investor Macquarie i 2018 TDC-koncernen for 41 mia. kr. og har siden hen splittet forretningen op i infrastrukturdelen TDC Net og de kundevendte aktiviteter i Nuuday, som blandt andet rummer Yousee.

MTG snupper fratrådt finansdirektør fra TDC

Norlys ansætter ny chef for bæredygtighed

Norlys-boss langer ud efter kapitalfonde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også