Circle K varsler milliardinvestering i 1300 lynladestandere

Tankstationskæden Circle K vil sætte fart på den grønne omstilling, hvilket blandt andet betyder en investering på over 1 mia. kr. i 1300 lynladestandere frem mod 2030.
Foto: Chris Helgren/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Chris Helgren/Reuters/Ritzau Scanpix

Tankstationskæden Circle K i Danmark vil reducere sin CO2-udledning med 30 pct. i 2030 og være klimaneutral i 2045, skriver Børsen.

Derfor varsler selskabet nu investeringer for et milliardbeløb i opsætning af elladestandere, indkøb af flydende grønne brændstoffer og test af forskellige teknologier i partnerskaber.

”Vi er nødt til – og har også et ansvar for – at være med til at finde nogle af de nye løsninger. I takt med det vil vores kunder ændre adfærd, og det skal vi være i stand til at tilpasse os,” siger Mette Uglebjerg, adm. direktør hos Circle K i Danmark, til Børsen.

Helt konkret vil selskabet sætte 1300 lynladestandere op frem mod 2030, hvilket er en investeringer på over 1 mia. kr., og derudover har selskabet også planer om at udrulle ladeløsninger til erhverv og privatpersoner.

Selskabet har udover indsatsen på el købt en mængde ptx-brændstof, hvor Circle K lige nu har en risiko på et trecifret millionbeløb.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også