Joe & The Juice forudser børsnotering efter stor ekspansion i Mellemøsten

Joe & The Juice har planer om 200-300 nye juicebarer i Mellemøsten over de næste ti år, hvilket kan bane vejen for en børsnotering.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Joe & The Juice har afsløret en ambitiøs tiårsplan i Mellemøsten, hvor brandet planlægger at drive 200-300 butikker over de næste ti år.

Det fortæller kædens adm. direktør, Thomas Nørøxe, i et interview med Bloomberg.

Ifølge direktøren er planen at begynde at åbne butikker i Qatar og Dubai i tredje kvartal af 2022 og yderligere butiksåbninger i Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain og Oman er planlagt inden udgangen af året.

Hvis de nye butikker er tilstrækkeligt rentable, vil Joe & The Juice lancere en børsnotering inden for de næste fem år.

”Jeg kan sagtens se Joe & The Juice som et børsnoteret selskab, da vi leverer vækstrater, der slår branchens gennemsnit,” siger direktøren.

Joe & The Juice driver i øjeblikket omkring 300 butikker i Europa, USA og Asien og Stillehavsområdet.

Ikonisk aarhusiansk restaurant er gået konkurs

Politikere og landbrugsorganisationer støtter forslag om nye genteknologier i fødevareproduktion

Forenede Service i strategiskifte: Sælger selskab med 200 medarbejdere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også