Uvist hvad der sker med SAS-kundernes bonuspoint

Flyselskabet SAS kan endnu ikke fortælle, hvad der vil ske med kundernes optjente bonuspoint og selve bonusprogrammet, når rekonstruktionen og de nye ejerforhold gennemføres.
Bonussystemets fremtid er uafklaret. | Foto: Pr/sas
Bonussystemets fremtid er uafklaret. | Foto: Pr/sas
Af marketwire

Som det ser ud nu bliver SAS-bonuskunder ikke berørt af redningsplanen, men SAS kan endnu ikke sige, hvad der kommer til at ske med programmet i det nye ejerskab.

Det skriver Børsen.

På et pressemøde tirsdag aften blev SAS-redningsplanen offentliggjort, og SAS undgik konkurs, men syv mio. medlemmer af SAS’ bonusprogram, Eurobonus, står uden vished for programmets fremtid.

Anko van der Werff, der er topchef i SAS, fortalte i en mail bonuskunderne, at en eventuel ændring i bonusordningen først vil ske, når redningsplanen går igennem, og at bonuskunderne vil beholde deres point og fortsat kan opnå point hos SAS og selskabets partnere i Star Alliance, skriver avisen.

Eurobonus-programmet en del af verdens største flyalliance, Star Alliance, men med investeringen fra Air France-KLM-koncernen, ryger SAS ud af Star Alliance og overgår til alliancen Sky Team. Foreløbig har SAS dog ikke oplyst detaljer om, hvad det nye program vil betyde for Eurobonus-kunderne.

”Vi ved, at SAS nu skal ud af Star Alliance – verdens største billet- og bonussamarbejde, som også rummer giganter som Lufthansa, Singapore Airlines, United Airlines og Air Canada. I stedet skal SAS ind i alliancen Sky Team. Og det er altså ikke noget perfekt bytte. Her er partnerne selskaber som Virgin, Delta og flere kinesiske og syd- og mellemamerikanske spillere og russiske Aeroflot, inden de blev smidt ud,” siger flyekspert Hans Jørgen Elnæs til Børsen.

Air France-KLM har selv bonusprogrammet Flying Blue. Tidligere har flyselskaber, hvis de er blevet overtaget af et andet flyselskab, enten nedlagt deres programmer og konverteret bonuspoint til et nyt program, eller i andre tilfælde fortsat deres eget program.

Air France-KLM har mulighed for at nå over 50 pct. af SAS

SAS’ nye partnerskab med Air France-KLM kan få store konsekvenser

SAS-formand: Air France-KLM kan få større rolle og ejerskab i SAS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også