Nordea har i mange år samarbejdet med banker i blandt andet Sudan og Sydsudan, som banken ifølge Finanstilsynets udsagn i 2016 burde have klassificeret som lande med høj risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

Det skriver Berlingske.

De såkaldte korrespondentbanker fungerer som samarbejderpartnere, der gør det muligt for bankkunder at overføre penge over landegrænser direkte. Finanstilsynet kritiserede Nordea for at have en ”helt utilstrækkelig” procedure for at godkende og undersøge sine korrespondentbanker samt en mangelfuld overvågning af dem.

Ifølge Finanstilsynet var denne praksis i strid med hvidvaskloven, og tilsynet valgte derfor i 2016 at politianmelde banken. Efterforskningen er nu syv år senere fortsat undervejs, skriver Berlingske Business.

Tilsynet påpegede, at problemerne med korrespondentbankerne i blandt andet Sudan og Sydsudan udgjorde ”en betydelig øget risiko for, at banken er blevet misbrugt i forbindelse med hvidvask eller terrorfinansiering”. Det fremgår ikke af materiale fra Finanstilsynet, hvilke og hvor mange banker der var tale om, eller om tilsynet fandt mistænkelige overførsler til og fra de pågældende korrespondentbanker.

Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft, der er hvidvaskekspert hos firmaet Revisorjura, havde man kunnet forsvare samarbejdet mellem Nordea og højrisikobankerne, hvis der var blevet foretaget skærpet kontrol og overvågning af dem.

”Men her lader det til, at banken ikke har gjort noget som helst, man har nærmest bare haft disse partnerskaber med lukkede øjne, hvilket er stærkt kritisabelt,” siger han til Berlingske Business.

Nordeas chefjurist, Anders Holkmann Olsen, understreger over for avisen, at Nordea siden 2015 har intensiveret hvidvaskkontrollerne.