Watch Medier

Ruslands invasion af Ukraine skvulper ind over dansk erhvervsliv

En krig i Europa har brede konsekvenser for dansk erhvervsliv - også for mange virksomheder, som ikke har forretning i hverken Ukraine eller Rusland. Og konsekvenserne kan stadig vokse.

Mette Mandrup er redaktør på FinansWatch. | Foto: Watch Medier

Knap havde regeringen fjernet coronarestriktioner som et stort usikkerhedsmoment for danske virksomheder, før et nyt dukkede op. Torsdag morgen gjorde Rusland alvor af længere tids trusler og begyndte en invasion af Ukraine.

Tanks på vej til hovedstaden Kiev og bomber i millionbyen Kharkiv betyder, at der igen er krig i Europa, som i mange år har gjort en dyd ud af samhandel og samarbejde på tværs af grænser.

Derfor skaber en ellers geopolitisk konflikt også usikkerhed i dansk erhvervsliv.

Danske virksomheder, som har aktiviteter i Ukraine, er åbenlyst ramt af situationen. Det gælder blandt andet Jysk, der har 86 butikker og 774 medarbejdere i landet, og hvor man har valgt at holde alle butikkerne lukket på ubestemt tid.

Flere danske medicinalselskaber har gang i kliniske forsøg i Ukraine i forbindelse med udvikling af nye lægemidler, og der er stor usikkerhed om, hvad fremtiden for de forsøg er.

3-4000 arbejdspladser

Derudover er der de virksomheder, som bliver generelt ramt af økonomisk usikkerhed. Det gælder blandt andet bankerne, der skal til at hjælpe de virksomheder, som kommer økonomisk i klemme på baggrund af krigen, og hos investeringsfonde og pensionsselskaber er flere begyndt at sælge ud af russiske statsobligationer, ligesom mange enten har indført et købsforbud på russiske aktier eller overvejer at gøre det.

Endelig er der sanktionerne. Indtil videre har både EU, USA og Storbritannien valgt at bruge sanktioner som ét af flere pressionsmidler mod den russiske præsident Putin og hans styre, og der har været tale om relativt hårde sanktioner.

Hvordan det kommer til at ramme danske virksomheder, er endnu uvist. Ifølge tal fra Dansk Erhverv har Danmark en eksport til Rusland på 17 mia. kr., og omtrent 3-4000 arbejdspladser er direkte eksponeret mod handel med landet.

Dansk Industri sagde tidligere på ugen til Berlingske, at sanktionerne er ”historisk hårde”.

”Man har det tunge skyts fremme her, som vil ramme Rusland hårdt. Og selvom vi ikke kender den konkrete udformning af sanktionerne, vil sanktionerne på særligt den finansielle sektor ramme al samhandel med Rusland. Og derfor vil det også ramme dansk erhvervsliv ganske hårdt,” sagde underdirektør Peter Thagesen og fortsatte:

”De mange danske virksomheder, der har investeringer i Rusland, vil blive ramt. Og så er der den store usikkerhed omkring, hvordan det vil påvirke energipriserne. Og hvis der er noget, erhvervslivet ikke kan lide, så er det usikkerhed.”

Energipriser

Netop energipriserne er et af de store bekymringspunkter for virksomheder generelt, da den europæiske afhængighed af russisk gas formentlig vil betyde stigende energipriser i en verden, hvor det allerede er blevet markant dyrere at forbruge energi.

Desuden kan også korn- og foderpriser stige, fordi Ukraine er en stor leverandør af eksempelvis foder til landbrugssektoren, hvilket vil lægge pres på europæisk fødevareproduktion.

Endelig skal man huske, at politikerne ikke nødvendigvis er færdig med at stramme sanktionerne endnu. Et af de hårde våben, som stadig ikke er taget i brug, er udelukkelse af russiske banker fra betalingssystemet Swift.

Det vil betyde, at bankerne i praksis vil blive udelukket fra de fleste internationale pengeoverførsler, hvilket kraftigt vil begrænse russernes mulighed for international handel - blandt andet med olie og gas, som er blandt landets største indtægtskilder.

Indtil videre har EU tøvet med at indføre denne sanktion, mens amerikanerne til gengæld har vist sig villige til at gøre det. EU er langt mere økonomisk eksponeret mod Rusland, og vælger man at fjerne russerne fra Swift, kan det betyde, at rigtig mange europæiske virksomheders penge bliver fanget i Rusland.

Men efterhånden som weekenden er skredet frem - og har budt på gadekampe i både Kiev og Kharkiev - er villigheden til at smide de russiske banker ud af Swift blevet større. Sent lørdag aften varslede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at hun formelt vil foreslå EU’s stats- og regeringschefer at tage Swift-sanktionen i brug.

Hvorvidt det, og andre ting, kommer til at ske, er endnu en del af den usikkerhed, danske virksomheder må navigere i for øjeblikket.

Mere fra Watch Medier

Roskilde Bank-boss dømt til at betale 231 millioner

Højesteret har med dom sat endeligt punktum i et langstrakt sagsforløb om erstatningsansvaret for krakket i Roskilde Bank tilbage i 2008. Bankens tidligere direktør, Niels Valentin Hansen, er blevet dømt til at betale 231 mio. kr. i erstatning. Fire bestyrelsesmedlemmer er frifundet.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs