
Udvalgsvarebutikker, såsom tøj- og møbelbutikker, op til 5000 kvadratmeter kan genåbnes med skærpede afstandskrav fra 1. marts i hele landet. Dog ikke butikker placeret i storcentre.
Større butikker kan også åbne for et begrænset antal kunder. Men det kræver en godkendelse fra sundhedsmyndighederne.
Det fremgår af aftalen for den gradvise genåbning af samfundet. Aftalen er indgået mellem regeringen og dens støttepartier. Altså De Radikale, SF og Enhedslisten.
"Vi har en forståelse med et flertal i Folketinget om en genåbning, som stiller sig meget tæt op ad det fundament, som eksperterne har givet," siger justitsminister Nick Hækkerup (S) onsdag formiddag på et pressemøde om aftalen.
Han henviser til de anbefalinger, som en ekspertgruppe har afleveret til Folketingets partier.
"Det betyder, at der kan åbnes for en stor del af detailhandlen, for det udendørs kulturliv og for udendørs idræts- og fritidsinteresser med et forsamlingsloft på 25 personer," siger Hækkerup.
Læs mere her:
Mette Frederiksen indkalder til corona-pressemøde
Rejserestriktioner forlænget: Alle rejser frarådes til efter påske