Watch Medier

EU aftaler hurtigere levering af 10 millioner vacciner

EU har fået fremskyndet leveringer af vaccine fra Pfizer/Biontech, så der nu ventes 200 millioner doser fra de to i andet kvartal, oplyser EU-Kommissionens formand.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen. | Foto: JOHANNA GERON/REUTERS / X07006

EU er blevet enig med Pfizer/Biontech om at få fremskyndet leveringen af endnu 10 millioner vaccinedoser fra selskaberne i andet kvartal.

Det skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter.

Det betyder, at der nu ventes levering af 200 millioner doser i april, maj og juni. Det kræver to doser med vaccinen, før man er færdigvaccineret.

"Det vil give medlemslandene manøvrerum og sandsynligvis udfylde hullerne i leverancerne," skriver formanden på Twitter.

Doserne kommer fra den option på yderligere 100 millioner doser, der indgik i den anden kontrakt med Pfizer/Biontech.

Det var ventet i tredje og fjerde kvartal af 2021, men nu er en del altså rykket frem. Forslaget er dog endnu ikke godkendt.

Det fremgår ikke, hvordan de ekstra doser skal fordeles mellem landene.

Vaccinen fra Pfizer/Biontech var den første, der blev taget i brug i EU. De første stik i Danmark blev givet 27. december.

En ud af ti danskere har nu fået mindst et stik med en vaccine, og selv om flere er føjet til arsenalet, har størstedelen fået den fra Pfizer/BioNTech.

Siden er også vacciner fra Moderna og Astrazeneca blevet EU-godkendt. Brugen af sidstnævnte er dog sat på pause den næste tid.

Det skyldtes, at det undersøges, om der er sammenhæng mellem få tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede og vaccinen. Det er dog ikke noget, der hidtil har tydet på det ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

For nylig blev også en vaccine fra Johnson & Johnson godkendt. Den er dog endnu ikke taget i brug i Danmark. De første doser ventes først at komme til Danmark i løbet af april.

Den midlertidige pause i brugen af vaccinen fra AstraZeneca har betydet, at danskerne nu først ventes at være færdigvaccineret omkring 15. august. Det er fire uger senere end inden beslutningen.

EU's lægemiddelagentur giver grønt lys til ny vaccine

Vaccinationskalender udskydes igen med fire uger 

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs